Sydhøjen,
Gorms høj
De to høje på hver
sin side af kirken ligner hinanden. Nordhøjen rummer en begravelse,
sandsynligvis kong Gorm. Sydhøjen er tom, den består kun af jord og græstørv,
og hvorfor den blev bygget, ved vi ikke noget sikkert om, måske en
mindehøj. Kong Frederik den VII ville i 1861 finde kong Gorms
gravkammer i sydhøjen. Højen blev gennemgravet uden at man fandt
noget, udover kampesten og trærester.
I 1941 blev der igen
gravet i Sydhøjen. Denne gang blev der gravet fra toppen. En firkant på
39m x 39m med skrå vægge ned til bunden 25n x 25m.På toppen af højen
blev der fundet et fundament til en stolpebygning på meget kraftige
egestammer.10 stolper på ca.45cm. tykkelse dannede en firkant der målte
4,5 gange 6 meter.
Stolperne er årringsdateret
til ca.1150,så bygningen er ca.200 år yngre end kong Haralds højbyggeri.
Det kunne have været brugt til vagttårn da man derfra har kunnet holde
øje med et stort område.
I bunden af højen stødte
man på de store bautasten der danner række som en skibsformet stensætning.
Skibssætningen har været ca. 170 meter lang og det ældste af Jellings
mindesmærker fra vikingetiden. Da man senere opførte de to kæmpemæssige
høje, var det med udgangspunkt i skibssætningen, som de delvis kom til
at dække. Også under Nordhøjen er der fundet sten der stammer fra
skibssætningen. Der var ingen spor efter gravkammer i Sydhøjen.
Højen er 11 meter høj
og 80 meter bred.