fortidensjelling    vikingworld    danmarkskonger    kingsofdenmark    onlinephotos    skriv dit navn med runer     fotos      links               

.

.

.

.

.

.
             Den nye runesten 2003               fotoalbum ..

                                         til museet Kongernes Jelling

.

.   koncentration

Det kræver koncentration at hugge de flotte mønstre i   granitblokken.  Hammeren slår med faste slag, når runemesteren,  stenhuggeren Erik den Røde, mindre kendt under navnet Erik Sandquist fra Brørup, arbejder sig gennem et virvar af båndslyng, man kan se at han nyder det.
Runeristeren og stenhuggeren vil fra slutningen af maj 2003 til hen i eftersommeren 2004 demonstrere, hvorledes man i vikingetiden skabte den store Jellingsten.
Det sker på Kongernes Jelling, hvor man har fået en større granitsten, og som skal omdannes til en nutidens runesten.

Erik den Røde fortæller: 
Dette er runesten nr. 43, og alle mine sten bliver registreret af Nationalmuseet, for at undgå fremtidig forvirring. Mange af mine runesten står i udlandet, så jeg rejser en del, f.eks. Norge, Sverige, Island, Grønland, England, Holland, Tyskland og Polen.

Runestenen her bliver hugget i Mammen stil. Vikingetidens drageslyng og ornamentik kan opdeles i seks stilarter som afløser hinanden, nemlig

1.      Oseberg
2.      Borre
3.      Mammen
4.      Jelling
5.      Ringerike
6.      Urness

Stilarterne starter omkring år 800 og afløser hinanden de næste 400 år. 
De er navngivet efter de geografiske steder, hvor de største og mest betydningsfulde fund er gjort. De fund som ligger til grund for kategori-bestemmelserne er alle genstande af meget høj håndværksmæssig kvalitet, og repræsenterer i de fleste tilfælde en overklasse. Men også den jævne bonde benyttede sig af ornamentikken som udsmykning. 
Vikingetidens kunst aftog i takt med indførelsen af kristendommen, og den katolsk/romerske kirkes motiver begyndte at tage over, for til sidst at dominere helt.

Erik den Røde fortsætter:
Til runestenen her har jeg lavet en tegning, som jeg skitserede over på stenen, og jeg forhuggede linierne med en mejsel. 
Værktøjet jeg bruger er bedre end vikingernes, f.eks. mejslerne har hårdmetal på spidsen, og kan derfor holde skæret længe. Vikingernes mejsler var hærdet jern, og skulle slibes tit.
Erik tilføjer med et grin, vi skal  jo lave det ordentlig, for vi giver jo 1000 års garanti.
Der skal også hugges runer i stenen her, men det sker først til næste år, efter at stenen er kommet på højkant og opstillet på sin plads foran Kongernes Jelling.
Runestenen kommer til at stå i farver.

Om kort tid skal stenen rejses på højkant, og dermed bliver det lidt sværere at hugge i fra siden, men det er nødvendig for overblikkets skyld, og for at komme til bagsiden. Bagsiden skal hugges ren før den kan bearbejdes.

 

Siden her vil med mellemrum besøge Erik den Røde på  Kongernes Jelling

      

  

2004

Erik den Røde er her i forsommeren startet op igen for at færdiggøre runestenen i løbet af sommeren.
Men som Erik den Røde siger" jeg har jo også andet der skal laves, både her i landet og i udlandet", så han kommer her til Kongernes Jelling, for at arbejde på runestenen, med mellemrum.

Erik den Røde hugger de flotte runerækker til

     Række 1.  

Række 2.  

               Række 3.  

               1.  

          2.  

                                         3.  

                  1.   Tyd du tidenders runer

             2.   i Kongernes Jelling

                      3.   Erik huggede dette kuml

 

  

 

I efteråret 2004 står stenen færdig, dog mangler der at stenen skal males, og det kan først ske i maj måned 2005.

Søndag den 3 oktober 2004 indviede man Jellings nye runesten, skabt af runeristeren Erik den Røde (Erik Sandquist). Det er hans runesten nummer 47, så han har stor erfaring på området. Der er gået ca. 350 timer med runestenen, og er en af hans største værker.
Selv siger han: Det er en stor ære, at få lov at lave denne sten, som skal være Kongernes Jellings nye vartegn, når den flyttes om til indgangspartiet, så kunderne kan se runestenen ved ankomsten til Kongernes Jelling.

Stenen skal males på ægte vikingevis, og Erik den Røde har mange formler for denne maling fra vikingetid. Selve baggrunden på granitstenen skal ikke males. Det skal være således, at man kan se det er en ægte granitsten, og ikke en plastikafstøbning. Derimod males alle ornamenterne i gamle stærke vikingefarver.

Han har slået mange hundrede tusinde slag med hammer og mejsel for at forme stenens fire motiver: siden med livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, en fugleside og en tekstside.

Som det var skik og brug i vikingetid, huggede runeristerne deres eget navn i stenen. Erik den Røde er ingen undtagelse, og som ovenstående viser , er der følgende tekst: 
"Tyd du Tidenders runer i Kongernes Jelling. Erik huggede disse kumler".

Stenen vejer godt 3000 kg. og er blevet til et mesterværk, som bliver et flot vartegn for Kongernes Jelling.

 

Maj 2005

                                     Nu skal runestenen males og gøres færdig
                                               og Erik den Røde er igen på arbejde i Jelling

     

                            Maskeside                                                                                  Tekstside

Fugleside

Med tre farver, rød, gul og blå, maler Erik Sandquist den nye runesten, så ornamentikken træder meget klart frem.

Stenen rummer fire motiver, nemlig livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, tekstside og en fugleside.

Livets Træ

Erik den Rødes runesten er nu færdig.
Med runestenens plads her ved indgangen til Kongernes Jelling kan gæsterne opleve en moderne runesten, skabt på baggrund af gamle traditioner.

fotoalbum 

 .

 www.fortidensjelling.dk     Erik Lynge Stenager    Privacy.  ©2010-13