Det kræver
koncentration at hugge de flotte mønstre i granitblokken. Hammeren
slår med faste slag, når runemesteren, stenhuggeren Erik den Røde,
mindre kendt under navnet Erik Sandquist fra Brørup, arbejder sig
gennem et virvar af båndslyng, man kan se at han nyder det.
Runeristeren og stenhuggeren vil fra slutningen af maj 2003 til hen i
eftersommeren 2004 demonstrere, hvorledes man i vikingetiden skabte
den store Jellingsten.
Det sker på Kongernes Jelling,
hvor man har fået en større granitsten, og som skal omdannes til en
nutidens runesten.
Erik den Røde fortæller:
Dette er runesten nr. 43, og alle mine sten bliver registreret af
Nationalmuseet, for at undgå fremtidig forvirring. Mange af mine
runesten står i udlandet, så jeg rejser en del, f.eks. Norge,
Sverige, Island, Grønland, England, Holland, Tyskland og Polen.
Runestenen her bliver hugget i Mammen stil. Vikingetidens drageslyng
og ornamentik kan opdeles i seks stilarter som afløser hinanden,
nemlig
1. Oseberg
2. Borre
3. Mammen
4. Jelling
5. Ringerike
6. Urness
Stilarterne starter omkring år 800 og afløser hinanden de næste 400
år.
De er navngivet efter de geografiske steder, hvor de største og mest
betydningsfulde fund er gjort. De fund som ligger til grund for
kategori-bestemmelserne er alle genstande af meget høj håndværksmæssig
kvalitet, og repræsenterer i de fleste tilfælde en overklasse. Men
også den jævne bonde benyttede sig af ornamentikken som udsmykning.
Vikingetidens kunst aftog i takt med indførelsen af kristendommen, og
den katolsk/romerske kirkes motiver begyndte at tage over, for til
sidst at dominere helt.
Erik den Røde fortsætter:
Til runestenen her har jeg lavet en tegning, som jeg skitserede over på
stenen, og jeg forhuggede linierne med en mejsel.
Værktøjet jeg bruger er bedre end vikingernes, f.eks. mejslerne har
hårdmetal på spidsen, og kan derfor holde skæret længe.
Vikingernes mejsler var hærdet jern, og skulle slibes tit.
Erik tilføjer med et grin, vi skal jo lave det ordentlig, for
vi giver jo 1000 års garanti.
Der skal også hugges runer i stenen her, men det sker først til næste
år, efter at stenen er kommet på højkant og opstillet på sin plads
foran Kongernes Jelling.
Runestenen kommer til at stå i farver.
Om kort tid skal stenen rejses på højkant,
og dermed bliver det lidt sværere at hugge i fra siden, men det er nødvendig
for overblikkets skyld, og for at komme til bagsiden. Bagsiden skal
hugges ren før den kan bearbejdes.
Siden her vil med
mellemrum besøge Erik den Røde på Kongernes Jelling
2004
Erik den Røde er her
i forsommeren startet op igen for at færdiggøre runestenen i løbet af
sommeren.
Men som Erik den Røde siger" jeg har jo også andet der skal
laves, både her i landet og i udlandet", så han kommer her til
Kongernes Jelling, for at arbejde på runestenen, med mellemrum.

Erik den Røde hugger de flotte runerækker til
Række 1. 
Række 2. 
Række 3. 
1. 
2. 
3. 
1. Tyd du tidenders runer
2. i Kongernes Jelling
3. Erik huggede dette kuml

I efteråret 2004 står stenen
færdig, dog mangler der at stenen skal males, og det kan først ske i
maj måned 2005.
Søndag den 3 oktober 2004 indviede man Jellings nye runesten, skabt af
runeristeren Erik den Røde (Erik Sandquist). Det er hans runesten
nummer 47, så han har stor erfaring på området. Der er gået ca. 350
timer med runestenen, og er en af hans største værker.
Selv siger han: Det er en stor ære, at få lov at lave denne sten, som
skal være Kongernes Jellings nye vartegn, når den flyttes om til
indgangspartiet, så kunderne kan se runestenen ved ankomsten til
Kongernes Jelling.
Stenen skal males på ægte
vikingevis, og Erik den Røde har mange formler for denne maling fra
vikingetid. Selve baggrunden på granitstenen skal ikke males. Det skal
være således, at man kan se det er en ægte granitsten, og ikke en
plastikafstøbning. Derimod males alle ornamenterne i gamle stærke
vikingefarver.
Han har slået mange hundrede
tusinde slag med hammer og mejsel for at forme stenens fire motiver:
siden med livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, en fugleside og
en tekstside.
Som det var skik og brug i
vikingetid, huggede runeristerne deres eget navn i stenen. Erik den Røde
er ingen undtagelse, og som ovenstående viser , er der følgende tekst:
"Tyd du Tidenders runer i Kongernes Jelling. Erik huggede disse
kumler".
Stenen vejer godt 3000 kg. og
er blevet til et mesterværk, som bliver et flot vartegn for Kongernes
Jelling.
Maj 2005
Nu skal runestenen males og gøres færdig
og Erik den Røde er igen på
arbejde i Jelling

Maskeside
Tekstside

Fugleside
Med tre farver, rød, gul og
blå, maler Erik Sandquist den nye runesten, så ornamentikken træder
meget klart frem.
Stenen rummer fire motiver,
nemlig livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, tekstside og en
fugleside.

Livets Træ
Erik den Rødes runesten
er nu færdig.
Med runestenens plads her ved
indgangen til Kongernes Jelling kan gæsterne opleve en moderne runesten,
skabt på baggrund af gamle traditioner.
fotoalbum