Med
kulstof C 14. metoden er det fastslået at det ældste Dannevirke er fra
ca. år 650, og er måske påbegyndt af Agantyr.
Derefter er der sket
en udbygning i 737, og det er vistnok i Harald Hildetands
kongeperiode.
De frankiske årbøger beretter ellers om at kong Gudfred lod bygge en
vold fra den østlige til den vestlige hav. Gudfred var konge omkring
800 årene. Det har han så ikke gjort, men han har udvidet og udbygget
den eksisterende vold.
Det var på dette tidspunkt der skete store omvæltninger i det nuværende
Tyskland da kejser Karl den Store, der rådede over det store kristne
frankerrige, underkastede sig det meste af landet, og indbyggerne blev
tvangsdøbt.
I året 804 stod en frankisk hær helt oppe ved Ejderen, men kong
Gudfred stod klar til at opfange angrebet, men angrebet kom ikke.
Men
Gudfred var ikke tryg ved Karl den Store, og for at sikre sig mod sin
farlige nabo udbyggede og forstærkede han sit grænseforsvar.
.
Svend Aggesøn og Saxo har skrevet beretningen om at det var
dronning Thyra, gift med Gorm den Gamle, der byggede volden
Dannevirke som værn mod den tyske kejser Otto I.
I så fald må det have været hen mod 940-950, og har været
en forstærkning af den eksisterende vold.
|
Dronning Thyra ved udbygning af Dannevirke
maleri af Christen Dalsgård
1825-1907
Kan ses på museet
Kongernes Jelling
|
I året968 er der også
bygget på volden, og det er i Harald Blåtands konge periode. Man skal
måske forstå det således at Harald fortsætter moderens udbygning af
volden.
Der er
i flere hundrede år sket udbygning og reparation af volden, men efter
år 1300 er de ikke mere i brug.
Dannevirke består af flere volde:
Østervolden mellem Vindeby Nor og Slien
Forbindelsesvolden mellem Hedeby og Thyraborg
Nordvolden nordøst for Dannevirke Sø
Hovedvolden Thyrasvirke med Kurborg, Thyraborg, Valdemarsmuren og
Margrethevolden.
Kovirke
Krumvolden ved Hollingsted
Små volde som Buevolden og Dobbeltvolden
Dannevirke ligger ca. 15 km. nord for Danmarks gamle sydgrænse ved
Ejderen. Dannevirke er et 14 km. langt voldanlæg.
Under Harald Blåtand blev Hovedvolden udbygget, så den var 5. meter høj
og 20 m. bred. Senere under Valdemar I, blev Hovedvolden og
Valdemarsmuren opbygget til 7 m. i højden.
Det var en mægtig jordvold, støttet med sten og træværk. Trods mere
end 1000 års overlast står det meste af den endnu.
