fortidensjelling    danmarkskonger    fotos    links   skriv dit navn med runer        

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

 Kort over Danmark

Sydgrænsen

.---------------------------------------------

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

.

.

Fotos

Runestenene i Jelling

Jelling Kirke

Jellinghøjene

.

.

.

.

.

.

.

.

.

...

.

En periode fra år 500 til år 900

En konges magtstilling, dengang som senere, må bedømmes efter, hvilke forsvars og angrebsmidler han havde at sætte ind over for de fjender, som lurede uden for hans territorium. For danerkongens vedkommende blev især den sårbare sydgrænse et kardinalpunkt.

Her rejstes på et meget tidligt tidspunkt et storslået anlæg, der ikke kan tænkes skabt af småkonge: Dannevirke. Det er bygget og udbygget i flere omgange, helt op til 1200 årene, men den ældste del skriver sig fra året 650, som dendrokronologien har vist. Rigets sydlige forland var et storpolitisk skakfelt, som man ønskede at kontrolere. Når feltet truedes, greb de danske konger vedholdende og kraftigt ind. I dette forland sad i hine tider to forskellige folk, abodriterne, hvis rige herfra strakte sig mod øst, og holstenerne, der hørte til en større kreds af saksiske stammer. De beholdt til danernes fordel, og måske ved deres mellemkomst, længe selvstændighed, mens frænderne sydpå gled ind i de udviklede storriger.

På angrebssiden vejede flåden tungt. Danmark er jo nu engang et ørige, og de spredte oplysninger tyder da også på, at kongerne har rådet over et betydeligt antal fartøjer. Hugleik vovede i 500 årene et søtogt mod frankerne, og de samme frankere kan omkring år 800 fortælle om en formidabel dansk flådemagt, angivelig på 200 skibe. Med vikingetiden får flåden sin ganske særlige betydning. De første vestgående togter har vel været mere eller mindre private, men der forekom også allerede i 800 årene tilfælde, hvor danske herskere brugte flåden i direkte statspolitisk øjemed.

.

Vikingetiden har efterladt mange billeder af skibe, men ingen med en samlet flåde. En brugelig erstatning giver denne ristning fra 1200 årene på en runepind fra Bergen.

.

Ved siden af de militære midler stod diplomatiet. Den Danske konge afsendte og modtog gesanter allerede i 700 tallet, og vigtige samtaler med fremmede magter besegledes af fremmødte stormænd ved grænsen. Danmark og dets sydlige naboer havde jo fælles fjender endnu længere mod syd. Der kunne altså drives alliancepolitik, og blev det.

Hugleik er den første historisk bevidnede danske herskerskikkelse. Den næste dukker op et par hundrede år senere, i begyndelsen af 700 tallet, i forbindelse med en missionsrejse til "danernes vilde folkefærd". Han bærer navnet Agantyr og beskrives som mere grusom end et vilddyr og hårdere end en sten. Der var naturligvis lidet at stille op med denne forhærdede person, selv om den berømte germanske gæstfrihed ikke svigtede. I det lille sceneri har vi en foregribelse af Ansgars rejse til danerkongen hundrede år senere. Det er kongen der opsøges som den centrale magtperson.

Vi vil regne "vilddyret" som stamfader til 1. dynasti og betegne det Agantyrætten. Det er ganske vist en uhørt dristighed, strengt taget ved vi ikke, om der var slægtskab mellem ham og de følgende konger, men det er dog en mulighed, eftersom navnet Agantyr senere igen dukker op i den kongelige familie. Afstanden er imidlertid stor, først et halvt hundrede år efter vilddyret, i 782 melder den næste historisk bekræftede danerfyrste sig. Hans navn er Sigfred, og han kaldes normannerkonge ( normanner betød på det tidspunkt daner ), men først og fremmest kendt som sakserhertugen Widukinds ven. Denne Widukind var anfører for sakserne i modstanden mod Karl den Store, der på det tidspunkt var i fuld gang med at indlemme deres land i Frankerriget. Widukind fandt asyl hos danerne, og allerede dermed havde Sigfred fingrene langt inde i frankisk politik.

I mellemrummet mellem Agantyr og Sigfred befæstedes sydgrænsen for første gang, og det må være sket hurtigt, eftersom dendrodateringen 737, er opnået flere steder i det ældste Danevirkes lange forløb. Arbejdet var virkelig stort, det svarer rundt regnet til opførelsen af 30 borge efter tidens mønster, så her ser vi altså klart, hvad en konge dengang formåede. Vi får vel aldrig fuld klarhed over, hvilket fjendebillede der tegnede sig for danerne i 737. Var naboerne i syd blevet for agressive, eller var det Frankerriget der med sin tiltagende styrke og erobringslyst sendte chokbølger mod norden. Sidstnævnte rige var i fuld gang med at udvikle den militærmagt, der i anden halvdel af 700 årene skulle blive fatal for sakserne og forrykke magtbalancen. Vi har allerede set kong Sigfreds reaktion på dette.

.

Det ældste Danevirke, anlagt 737, bestod af en ti meter bred, men ret lav jordvold med træbeklædt front mod syd.

.

De tyske dendrokronologer har med deres tidsfæstelse af Danevirke beriget danmarkshistorien med et vigtigt årstal. For nylig er på Skalks træringslaboratorium en anden brik faldet på plads. Dateringen af Kanhave kanalen på Samsø, det storstilede anlæg, der åbnede øens gode naturhavn mod vest. Et træ , benyttet ved arbejdet, har vist sig at være fældet år 726, elleve år før grænsevolden blev bygget. Der var travlhed i disse år.

Med overgangen til 800 årene forstummer enhver tvivl om, at vi har med regulære herskere over et samlet dansk rige at gøre. Oplysningerne falder nu så tæt at man kan skrive et, omend løsrevet, stykke af en tidlig danmarkshistorie. Når højofficielle frankiske kilder betegner den nu opdukkende fyrste, Godfred, som "rex", så skal det tages alvorligt, for på denne tid er man hos frankerne ude efter præcis information og formelt rigtige betegnelser. Man skal ikke lade sig forbløffe af, at de samme tekster i næste linie måske er barnligt overtroiske. Rex Godfred er da en af frankerriget uafhængig hersker, og selv om han kaldes en opblæst pralhals, så står der hos frankerne respekt om ham. Karl den Stores sidste felttog gjalt fjenden i nord, men fandt sted under dårlige varsler. En fakkel faldt under marchen ned fra himlen og skræmte kejserens hest, så den kastede ham af.

.

Danmark og rigerne mod syd ca. år 800.Grænsedragningen øst for Øresund er naturligvis ganske usikker.

For et kort tidsperiode kan vi nu følge magtspillet om det sydlige forland på nærmeste hold. I 802 havde Karls hær vist sig nord for Elben og derved krænket vitale danske interesser. I 804 fik abodriterne, der stod i forbund med frankerne, overladt hele Holsten. Godfred lejrede sig ved Hedeby, men udeblev fra et møde med kejseren. Som modtræk mod denne søgte han forbund med andre slaviske folk.

I 808 havde Godfred sine alliancer i orden og lod hær og flåde rette et voldsomt angreb mod abodriterne. Samme år byggede han ifølge kilderne Dannevirke, hvilket vel må betyde, at han genoprettede den gamle, nu sammensunkne vold. Året efter rykkede Karl uden hensyn til aftalen med abodriterne selv ind i forlandet, hvor et militært brohoved anlagdes ved Itzehoe, kun 50 km. fra danernes grænse. Herfra skulle slaget mod Godfred føres, men denne brugte igen målrettet sin flådemagt, og et søangreb mod Frisland afværgede landangrebet. I 810 blev Godfred myrdet af en hirdmand. Han var først og fremmest en krigerkonge, men at han også tænkte i andre baner, viser hans ødelæggelse af abodriternes Reric. Ved at tvangsforflytte købmændene fra denne by til Hedeby opnåede han fuldt herredømme over søhandelen.

Godfred efterfulgtes af Hemming, der omgående sluttede fred. Sammensætningen af den danske fredsdelegation er kendt, den var ledet af kongens brødre, Hankwin og Agantyr ( her dukker det gamle navn op igen) og bestod iøvrigt af følgende stormænd: Osfred med tilnavnet Turdimolu, Warstein, Suomi, Urm, Osfred Helgesøn, Osfred af Skåne, Hebbi og Aowin. Man ser at de mange Osfred'er omhyggeligt holdes ude fra hinanden og man må af skåningens tilstedeværelse kunne slutte, at Skåne var en del af riget. Det har vel omfattet de tre store lande med Jylland til Ejderen. Selve landsnavnet, Danmark, mangler endnu. Der tales om danernes land.

Freden udad var altså i hus, men efter kun to års regering døde Hemming, og der opstod indre strid om tronfølgen. Frankerne intervenerede åbenlyst for den ene af parterne, så sagen må have forekommet dem af vigtighed. Godfreds sønner vandt magtkampen, de fulgte faderens politik med det resultat, at frankerne i 815 brød freden og iværksatte den længe forberedte angreb på Danerriget. Det blev en fiasko. Abodriterne, der havde støttet frankerne oplevede deres våbens afmagt, og i 817 gik de over til danerne, hvilket sikkert også på daværende tidspunkt var det klogeste, eftersom borgen i Itzehoe meget hurtigt kunne blive vendt mod dem selv. Denne borg blev nu på abodritisk initiativ angrebet, og her spillede danernes flåde igen en vigtig rolle, fordi den ad flodvejen kunne nærme sig målet. Borgen holdt stand, men spillet var i realiteten ude for frankerne. I de følgende år klager de over abodriternes utroskab--læs: forbindelse med danerne. Et borgbyggeri i Lybæk i 819 vender brodden mod frankerne, og da krisen i 820'erne ebber ud, ser vi også frankerne i færd med at bygge borge, således Hamborg til afløsning for den fremskudte stilling ved Itzehoe. Hav frankeren til ven, men ikke til nabo, lød et datidigt ordsprog. Det havde de to nordlige riger måttet sande.

Ligevægten var genskabt, og der blev våget over den, det viser et angreb på Hamborg i 845 efter frankisk indblanding i abodriternes indre forhold. Det var en statspolitisk aktion, et flådeangreb ledet af den danske konge selv. Denne konge var Horik 1.,den ene af de omtalte godfredsønner, der blev ubestridt herre fra 827. Han regerede længe ( 813 - 854 ), hvilket kan tages som tegn på, at kongedømmet nu var grundfæstet. Flere diplomatiske aktioner sydfra viser danerrigets anseelse i denne tid, blandt dem Ansgars missionsvirksomhed.

Horik 2. ( kaldet barnet ) fortsætter dynastiet, og vi tør vel regne den Sigfred med, der i 873 træffer aftaler vedrørende den internationale handel. Mere tvivlsomt er det, om to mænd, Sigfred og Godfred ( atter gengangernavne ), der faldt i slaget ved Løwen i 891, og som angives at være danske konger, også virkelig var det, men det er en mulighed. Man aner en dynastisk katastrofe med omvældtende følger. Desværre er tiden omkring år 900 dårlig belyst i kilderne.

H. Andersen

 

...

 

 

 

Chart.dk

www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2017-21