fortidensjelling    danmarkskonger    fotos    links   skriv dit navn med runer        

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

 Kort over Danmark

English

Vikingetogternes begyndelse

.---------------------------------------------

.

.

Fotos

Runestenene i Jelling

Jelling Kirke

Jellinghøjene

.

.

.

.

 

 

.

.

.

.

....

.

Vikingetogter blev en alvorlig trussel mod Vesteuropa og De Britiske Øer sidst i 700 årene

Den angelsaksiske krønike fortæller, at i kong Brihtrics dage ( han var konge af Wessex-riget 786-802) kom de første skibe med danske mænd ( utvivlsomt i betydningen vikinger) til England. Det var tre skibe, og da kongens foged red ned til dem og bad dem følge med til kongsgården - han troede de var købmænd - slog de ham ihjel. Allerede i 792 var kong Offa af Mercia, et andet af de engelske riger, i fuld gang med at organisere forsvar i Kent mod " hedningerne" der kommer over havet på omstrejfende flåder. Og år 800 inspicerede kejser Karl den Store det forsvar han havde beordret langs frankerrigets nordlige kyst indtil Seinen mod " sørøvere som befænger det galliske hav".

I året 793 kom det overfald som traditionelt har indvarslet vikingetiden. Plyndringen af Lindisfarne Kloster på en lille ø tæt ved kysten i nordøstengland. Herom skriver den angelsaksiske krønike.

I dette år viste der sig skrækkelige tegn over Northumbria som skræmte indbyggerne slemt. De bestod af mægtige hvirvelvinde og lyn, og ildsprudende drager sås flyvende i luften. En svær hungersnød fulgte snart oven på disse tegn, og lidt efter i det samme år, den 8. juni, ødelagde hedenske mænds hærgninger jammerligt guds kirke på Lindisfarne med plyndring og mord.

Den lærde Alkuin fra York der da var leder af kejser Karl Den Stores hofskole i Aachen, blev chokeret og skrev breve til England med påmindelser om at føre et godt levned for at undgå den gudsstraf, som vikingeoverfaldene måtte være udtryk for. Til kong Æthelred af Northumbria skrev han videre:

Betænk, at i næsten 350 år har vi og vore forfædre boet i dette såre smukke land og aldrig tidligere er en så rædselsfuld gerning forekommet i Britannien som den vi nu har været udsat for fra et hedensk folks side. Ej heller ville man have troet, at et sådant overfald fra havet kunne finde sted. Se den hellige Cuthberts kirke er tilstænket af blod fra guds præster. Den er berøvet alle sine kostbarheder, det sted som er mest ærværdigt for alle i Britannien er givet til rov for hedninge.

I året 795 var vikingerne nået rundt om Skotland og ned til øen Iona, hvor det gik ud over det ærværdige St. Columbas kloster, og helt til Irland. I året 799 blev St. Philiberts kloster på øen Noirmoutier i Loireflodens munding plyndret. I den følgende tid var der tit samspil mellem vikingeaktiviteter på alle britiske øer, og videre mellem disse og både togter på fastlandet og koloniseringerne af de nordatlantiske øer og områder, der var helt eller næsten folketomme. Bebyggelsen af Island begyndte sandsynligvis omkring år 870. Koloniseringen af Færøerne begyndte muligvis noget før, mens bosættelserne på Grønland, der udsprang fra Island, først kom i gang ca. 985. Omkring år 1000 nåede de grønlandske nordboere til Amerika.

I øst havde folk fra mellemsverige og Gotland bosat sig på Østersøens østkyst allerede inden togterne mod vest gik i gang, og i løbet af 800 årene opstod der nordiske samfund adskillige steder på Østersøens sydkyst og i Østeuropa. Der var kontakt med Byzans og med Kalifatet og togter så langt mod syd som til Sortehavet og Det Kaspiske Hav.


Det første registrerede overfald på vesteuropas fastland fandt sted år 810. Det er omtalt i de frankiske rigsannaler og var rettet mod Frisland, der gennem mange år skulle blive en centralt mål for vikingeinteresser. Dette togt, hvorom fortælles i de frankiske rigsannaler, var utvivlsomt et rigsforetagende. Et træk i konfrontationen mellem Danmark under Godfred og Karl Den Stores Frankerrige, hvortil Frisland hørte. Det fandt sted to år efter at Godfred havde påbudt opførelsen af sin grænsevold, året efter at forhandlinger var brudt sammen og en frankisk borg opført ved grænsen, og det år kejseren planlagde et felttog mod Godfred. 
Godfreds flådes størrelse angives til 200 skibe. Frisland blev plyndret og pålagt en skat. 100 pund sølv blev udbetalt. Kejseren samlede en hær og slog lejr ved Weserfloden, hvor han afventede Godfred og hans hær. Men Godfred blev dræbt af en af sine mænd, og efterfølgeren sluttede fred med kejseren. Karl selv døde 814 og blev efterfulgt af sønnen Ludvig den Fromme.

Den første registrerede sørøveroverfald ( bortset fra episoden på Noirmoutier-øen 799) fandt sted i 820. Ifølge rigsannalerne bestod flåden her af 13 skibe, der først forsøgte sig i Flandern, men blev slået tilbage af kystvagterne. Derpå ville de plyndre i Seinemundingen, hvor de også måtte trække sig tilbage. Først i Sydfrankrig, på Aquitaniens kyst fik de held med sig og stort bytte. Det kystværn som Karl den Store havde organiseret var effektivt.

Sidenhen kom der også en anden form for kystværn i brug. Vikingehøvdinge fik tildelt områder ved de store floders mundinger mod bl.a. at hindre sørøvervirksomhed. Forspillet blev Harald Klaks forlening i 826 med Rustringen, området ved weserflodens udmunding og grænsen mellem Frisland og Saksen. Han var den ene af tre danske konger og havde længe været frankernes mand, men hans stilling hjemme var usikker, og Rustringen var et retræteområde ifald han blev fordrevet. Det skete allerede i 827. Snart udnyttede han og mange med ham imidlertid magtkampene i frankerriget.

Da Ludvig den Fromme døde i 840, havde der længe været åben strid mellem ham og de tre sønner Lothar, Ludvig og Karl. I 833 blev han taget til fange af dem og afsat, men de kunne ikke enes, og faderen genvandt formelt overherredømmet. Han formåede dog heller ikke at samle stormændene. Forsvaret gik itu og vikingerne igang. I 834 og igen 835, 836 og 837 plyndredes Dorestad, som lå ved en af Rhinens arme og var en af Nordeuropas største handelscentre. Dorestad var bl.a. et vigtigt led i det skandinaviske fjernhandelsnet, med forbindelser til både Hedeby og Birka, og Kong Horik af Danmark fralagde sig i 838 ansvaret over for kejseren og lod sige, at han havde fanget og dræbt sørøvernes førere. Til gændgæld gjorde han nu fordring på Frisland, hvilket blev afslået.

Den oprørske Lothar og Harald Klak stod sikkert bag disse og andre togter i området. Forsøg på at organisere forsvaret, bl.a. borgbyggeri, optog i alt fald meget af Ludvig den Frommes tid de sidste år og hindrede løsning af andre opgaver. Og under året 841 anfører annalerne fra St. Bertin følgende, "Harald Klak, som med de andre danske sørøvere i en del år til Lothars fordel havde påført Frisland og andre kristnede kystegne, så mange ulykker til besvær for hans fader Ludvig den Fromme, gav han Lothar for denne fortjeneste Walcheren, og nogle nærliggende bebyggelser som len. Annalerne fortsætter," det er i sandhed en handling som fortjener afsky, at de som havde påført de kristne ondt blev sat til ledelse af kristne lande og folk og for Kristi Kirke". Gaven var storslået, for fra Walcheren, der ligger i Zeeland, hvor de store floder Rhinen, Maas og Schelde udmunder, kunne en vældig handel ikke alene beskyttes, men også kontroleres og udnyttes. To år senere, i 843, blev det store Frankerrige formelt delt i tre. Lothar fik en stribe fra Italien Til Frisland, Ludvig den Tyske fik det Østfrankiske rige fra Saksen til Bayern. Karl den Skaldede fik det Vestfrankiske rige.

Ved den tid var vikingetogter blevet en gylden beskæftigelse for mange og ikke længere til at stoppe. Det første registrerede togt i Sydengland fandt sted i 835, året efter Dorestad. Mange fulgte efter, og i Irland skete en voldsom optrapning af plyndringerne. Klostersamfundet på øen Noirmoutier, et center for handel med salt og Loire-vin, var allerede flyttet til et sikrere sted. I 841 sejlede vikinger op ad Seinen, opkrævede afgifter og plyndrede Rouen. Året efter gik det bl.a. ud over Quentovic, et center for handelen med England. I 843 blev Nantes ved Loire udplyndret St. Hans dag. Datoen var velvalgt, for store folkemængder opholdt sig her i anledning af den kirkelige festdag, hvortil formentlig hørte store markeder. Det forlød at dette overfald var aftalt med en oprørsk greve, der ikke gerne så Karl den Skaldede som overherre, men selv ville sikre sig Nantes. Også Lothar og Ludvig den Tyske benyttede sig vistnok fra tid til anden af aftaler med vikinger for at svække broderen Karl. I 843 hører man desuden for første gang, at en vikingehær overvintrer ved det europæiske fastland. Det var på Noirmoutier, og annalerne fra St.Bertin fortæller at de hentede huse fra fastlandet og indrettede sig som om de ville blive for evigt.

..

.

.

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2017-21