fortidensjelling    danmarkskonger     skriv dit navn med runer            

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

          Kort over Danmark

      

Vikingernes masakrer

.---------------------------------------------

1
6
2
3
4
6
7
8

 

.

...

.

Året 845 blev et skæbneår. Seineegnen blev plyndret. Paris og selv byens befæstede kerne på cite-øen blev erobret og plyndret påskesøndag den 28 marts, og Karl den Skaldede betalte vikingerne 7000 pund sølv for at få dem til at trække sig tilbage. Det var den første af hans mange udbetalinger til dem. De fik dog ikke meget fornøjelse af de tungtlastede skibe. Anføreren Regnar, (der også tog en bom fra den parisiske byport med som souvenir) og næsten alle andre døde på vej hjem eller hjemme af en epidemi "en Guds dom med blindheds mørke og vanvid." Kong Horik af Danmark, der samme år havde ødelagt Hamburg, forstod at der lå guddommelige kræfter bag og tilbød at sætte alle kristne krigsfanger fri, muligvis også at levere de røvede skatte tilbage. Måske var han medansvarlig for det store togt i Frankrig.

Epidemien hindrede dog ikke vikingernes videre fremfærd. Heller ikke en fælles sendefærd til kong Horik fra kongerne af alle tre frankerriger i 847 hjalp, selv om der truedes med krig. I 880erne beskrev munken Ermentarius fra Noirmoutier i malende vendinger de ulykker, vikingerne nu forvoldte.

Antallet af skibe vokser. Den endeløse strøm af vikinger hører aldrig op at stige. Alle vegne er de kristne ofre for massakrer, brande og plyndringer. Vikingerne erobrer alt på deres vej. Ingen kan modstå dem. De indtager Bordeaux, Perigeux, Limoges, Angouleme og Toulouse. Angers, Tours og Orleans er udslettede. En utallig flåde sejler op ad Seinen, og ondskaben vokser i hele landet. Rouen er lagt øde, plyndret og brændt. Paris, Beauvais og Meaux er indtaget, Meluns stærke fæstning er jævnet med jorden, Chartres besat, Evreux og Bayeux plyndret og alle byer belejret.

Ikke blot byer, kirker og klostre og deres indbyggere blev ofre. Det gik også i nogen grad ud over civilbefolkningen på landet, hvor mange officielle løskøbelsesafgifter til vikinger blev skaffet ved at lægge nye afgifter på alle, også de fattige, og vikingerne tog desuden selv mange slaver. Nogle steder bosatte de sig også, men omfanget og varigheden af disse bosættelser er ukendt. I 845 slog de sig roligt ned i landet. Det var i Aquitanien. Og i 850 fik de anvist land til bosættelse efter at have plyndret fra Seinen. Baggrunden var her, at Lothar var på vej, hvorpå Karl den Skaldede allierede sig med røverne.

Ved denne tid var adskillige vikingehære i gang, og i 861 lovede kong Karl en stor sum til en hær ledet af Weland, for at uddrive en anden, der havde sat sig fast på en ø i Seinen. Den belejrede hær, der var plaget af sult og elendighed, gav nu også Weland meget guld og sølv, hvorpå de spredtes og gik i vinterlejr forskellige steder langs Seinen. Næste år sluttede Weland sig til Karl og blev døbt, og den store flåde sejlede bort. Men i 863 blev Weland dræbt af en anden viking. Karl den Skalledes viking mod viking metode led dermed skibbrud for en tid. 

På et rigsmøde i Pitres i 864 blev rigets problemer understreget gennem udstedelse af kongelige forordninger. De forbød de kongelige grever at tilegne sig frie mænds heste og ejendom, så disse hindredes i at yde kongen krigstjeneste mod vikingerne, og under trussel om dødsstraf blev det forbudt at sælge heste og våben til vikinger. Det mest effektive værn mod dem blev dog befæstede broer over floderne samt forstærkninger af bymure og nye borge, som Karl og hans efterfølgere lod opføre inde i landet. Det viste sig blandt andet ved vikingernes lange belejring af Paris i 885-86, der er så malende beskrevet af Abbo. Her måtte de opgive trods store anstrengelser. Men flodmundinger og kystegne kunne Karl ikke beskytte. Her var hærenes baser.

.

.

.

.

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2021-25