fortidensjelling    danmarkskonger    fotos    links   skriv dit navn med runer        

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

 Kort over Danmark

Vikingernes Guder

.---------------------------------------------
.

 

.

.

.


.




 

.

.

                                                          I fordums tro                                   

.

.

Solvognen

.

Den gamle gudetro var menneskenes forsøg på at forklare sig de mægtige kræfter i naturen og menneskelivet, som man føler sig afhængig af, og gerne vil stå sig godt med.
I stenalderen ofrede man til væsner man troede boede i naturen, i træer, sten, strømme eller ild. 
I bronzealderen gør påkaldelsen af de store naturfænomener, særlig de himmelske, sig stærkere gældende. Således opfattedes tordenen (Thor) som en gud i stadig kamp mod de trolde som øder afgrøden og sender sot.
Guderne dyrkes under åben himmel, især i hellige lunde, hvor offermåltiderne holdtes. Samme sted holdtes også folkets tingmøder, og herfra stammer navne på tingsteder som Lund i Skåne og Ringstedlund på Sjælland.

I Jernalderen viser guderne sig som mere personlige væsner. Man bygger gudehuse (Hov), og udskærer gudernes billede i træ. 
De nye samfundsdannelser lod gudernes naturbetydning blegne, og vægten blev lagt på deres forhold til folket.
Thor bliver værner om menneskelivet i alle dets former, ikke mindst om tingets og gravmælets fred, han dræber med sin stenhammer (Mjølner) de onde vætter (dæmoner).
Også Balder blev en særlig gud, den lyseste af dem alle, og han boede i Bredeblik.

En anden gud trådte efterhånden frem, hvis dyrkelse fra vestgermanske stammer bredte sig stærkere og stærkere op i Norden. Det er Odin, en ældre mand, altid jagende om på vilde rejser, ridende på stormhesten. I stormen fører han de dødes sjæle afsted til det mørke dødsrige Hel, som bliver til en skummel og ækel kvinde, eller de bliver ført til Valhal, de faldnes hal.
Han er de faldnes gud "Valfader" og sejrens giver, og er derfor især påkaldt af krigerne.

Således blev enhver naturkraft digtet om til en gud, til et vældigt overnaturligt menneske. De nogenlunde venlige guder kaldtes "Aser".

I fjeldene bor de kæmpestore, menneskefjendske Jætter. I mindre klipper og stene bor de små dværge, de kunstfærdigste af alle smede. I engene bor alver eller elver.
I søer, vandløb, træer, alle vegne lever overnaturlige vætter som menneskene må tage sig i agt for.

Men også de afdøde mennesker lever. De kommer igen til de efterlevende, især om natten, tynger på dem og ængster dem med drømme. Det hedder ikke i det ældste sprog "jeg drømmer", men "det drømmer mig", dvs. trykker mig.
Når faderen dør, må sønnen give ham smykker, våben, hest, ja skib med i gravhøjen, hvor den døde nu skal leve. Han må bringe ofre ved graven, at ikke den døde skal vredes på ham og skade ham.

Af alle disse ånder, i højene, i luften, gengangere og drømme, kunne vise mænd og kvinder få løndomme og sandsagn at vide. Sejdkoner og spåkvinder, vølver øvede trolddom og spåede. De sad ude i de hellige nætter, helst på korsveje, for at få bud fra ånderne.

Nordboerne kendte ingen særlig præstestand. Den verdslige høvding, herse (herredets leder), jarl eller konge, var tillige Gode, (offerpræst). Det var altid blodigt offer man bragte, i reglen dyr, stundom dog mennesker, hærtagne fanger eller trælle. Blotet foregik på viede steder, en hellig lund eller et gudehus, et hov. Blodet blev strøget på hovets vægge eller stænkedes ud over menneskemængden. Derefter holdt man gilde og tømte drikkehornene under ønske til guderne om god høst, om krigsheld, osv.
Til visse tider samledes folket fra store områder til store fællesblot, ved vårens frembrud, ved sommerens ende og navnlig ved midvinter, når det mærkes at solen Freyr, var ved at vende tilbage og lovede nyt lys, varme og grøde.

En Græsk historiker Prokopios fra 500 årene meddeler adskilligt om Norden. Han kender danernes stammer på den jyske halvø og fortæller bl. a. Til Guderne bloter de uophørlig ofre. Det ypperste offer er i deres øjne den første hærtagne fange. Ham bloter de til krigsguden, som de regner for den øverste gud, idet de ikke nøjes med at ofre ham, men hænger ham op i  et træ, eller kaster ham på tjørne, eller piner ham på andre måder.

Kvad og sagn skildrer gudernes (asernes) kamp mod jætterne, særlig havde vikingetiden en rig gudedigtning, der er bevaret af islændingerne i den ældre "Edda" og den yngre "Edda".
.

.

Aserne I den nordiske mytologi tilhører en gren af gudeslægten
Vanerne Tilhører en anden gren af gudeslægten
Asgård Her bor Aserne
Midgård Her bor menneskene
Udgård Jætternes tilholdssted i Jotunheim
Valhal De faldnes hal
Hel Det mørke dødsrige 
Ragnarok Næsten alle aser stod til at blive dræbt ved ragnarok, da skulle et frygteligt slag finde sted mellem Odins og Lokes hære.
Bifrost Regnbuebro mellem Asgård og Midgård
Grungner Odins magiske spyd, med spydskaft af Yggdrasils hellige træ
Mjølner Thors hammer
Hugin og Munin Odins to ravne, de flyvende budbringer
Fenrisulven Den grådige ulv, der ved Ragnarok skal dræbe Odin
Midgårdsormen Loke og Argrbodas afkom
Jotunheim Jætternes bolig, en snedækket ødemark ved Nordpolen
Sleipner Odins ottebenede hest
Tandgnjost Den ene af de to bukke der trak Thors stridsvogn
Tandgrisner Den anden af de to bukke der trak Thors stridsvogn
Draupner Odins eventyrlige ring
Yggdrasil Verdenstræet
Gleipner Kæden der lænkede Fenrisulven
.  
.  
.  
.  
.
Odin Den øverste Gud
Thor Tordenguden
Tyr Krigsgud
Ægir Havgud
Balder Godhedens gud
Brage Søn af Odin og jættekvinden Gunlød
Forsete Retfærdighedens gud. Søn af Balder og Nanna
Freja Kærlighedsgudinde
Frej Frugtbarhedsgudinde
Frigg Jordens og luftens gudinde, Odins hustru
Gefion Frugtbarhedsgudinde
Heimdal Gudernes vagtmand
Idun Iduns gyldne æbler holdt guderne evig unge
Hermod Søn af Odin og Frigg, broder til Balder og Høder
Høder Søn af Odin og Frigg, broder til Balder og Hermod
Hymer Jætte og fader til krigsguden Tyr
Sif Thors kone
Mimer En vis gammel mand
.
Sigyn Lokes trofaste kone
Angrboda Lokes frille og mor til tre uhyrer, Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel
Loke Stridbar lurendrejer
Hel Datter af Loke og jættekvinden Angrboda
Tøkk Den hjerteløse jættekvinde, der græder tørre tårer


 

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2017-21