Allerede
længe havde nordboerne stået højt i den kunst at bygge skibe, lange
smalle letbyggede fartøjer, som drives frem med årer. Mast og segl
havde de, men kun som underordnet drivkraft. I reglen var skibene
klinkbyggede, d.v.s. hver beklædningsplanke går med den ene kant lidt
ned over den næste.
Vikingerne havde to forskellige skibe, krigsskibene og handelsskibene.
Krigsskibene skulle kunne sejle hurtigt og være let at manøvrere,
f.eks. ved overraskelsesangreb, og ligeledes at kunne komme hurtigt væk.
Skibene var lange og smalle, således at de kunne glide let gennem
vandet.
Handelsskibene skulle transportere varer og var derfor brede og stak
dybere, og var pålidelige i dårligt vejr. Handelsskibet drives med årer,
men førte også sejl.
Til
at bygge et vikingeskib brugte man helst egetræ, da det var langt mere
holdbart, men også andre træsorter kunne man bruge. Det har taget lang
tid at bygge et vikingeskib, de kendte ikke til saven, men huggede tømmeret
til med økse.
Vikingerne holdt meget af deres skibe, de fik dragehoveder og lavede
smukke udskæringer på skibet og tegninger på sejlet, og de gav skibet
et navn.
.
Båd
fra Nydam Mose
.
Nydam
skibet er fra 4-500 år efter Kr. og er omtrent med samme mål og samme
bygning som det skib man i 1880 fandt i et gravhøj ved Gokstad nær
Sandefjord, og som er flere hundrede år yngre.
.
Gokstadskibet
.
De
har begge meget til fælles med nutidens Nordlandsbåd. Begge skibe har
en længde på 23-24 meter, og en bredde på 3,30 meter. Den første har
ført 28 årer, den sidste 32.
 |
Teltholdere
fra Gokstadskibet,
beregnet til opstilling på skibet.
|
.
Der
er intet i vejen for at antage, at hovedmassen af vikingeskibene har været
sådanne mindre skibe, og mange, endnu mindre skibe. Men jævnlig hører
vi om høvdinger, der har bygget langt større og stærkere skibe. Det
er især fra Trondhjem at disse omtales. Det navnkundigste af dem alle
var Olaf Trygvasons "Ormen Lange", som var 48 meter langt,
dobbelt så langt som Gokstad båden, havde høje skibsborde og førte
68 årer. Det er lige så langt som de store linieskibe fra Niels Juels
og Tordenskjolds tid, men ikke så bredt og højt som disse.
Frygtelige
var de nordiske vikingeskibe at se til. Dragefigurer i forstævnene,
billeder af vilddyr på de brogede sejl, rælingerne pansrede med kæmpernes
skjolde rand ved rand, mens taktfaste åreslag drev de hurtigsejlende både
af sted.
Gennem mange slægtled var hver nordisk skjald fortrolig med dette
billede. Vi ser i kvædet om Helge Huddingsbane, en vikingeflåde samlet
i havn, natten før togtet begynder. Kæmperne sover om bord, under de
oprejste telte. Morgenen gryer, og styreren kastede stævnteltene af så
heltene så dagsbrynet, og op af masten hejsede de vævede sejl. Årer
knaged og jern klirred, skjold bragede mod skjold. Vikingerne roede,
susene gik under ædlinger drottens flåde, fjernt fra land. Da bølgerne
mødtes med de lange køle, var det at høre, som om bjerge og brænding
med brag mødtes.
Som
et særligt stærkt og kunstfærdigt krigsskib nævnes Erik Jarls
"Jernbarde", der ligesom "Ormen Lange" var med i
Svolderslaget i år 1000. Den havde øverst på forstævnen jernpigge,
og hele stævnen var beklædt med jernplade, som gik ned under
vandlinien.
.
..