fortidensjelling    danmarkskonger    skriv dit navn med runer           

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

          Kort over Danmark

       

Vikingernes skibe

.---------------------------------------------

1
6
2
3
4
6
7
8

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

 

 

 

 

...

.

..

.

Allerede længe havde nordboerne stået højt i den kunst at bygge skibe, lange smalle letbyggede fartøjer, som drives frem med årer. Mast og sejl havde de som hjælpemiddel. I reglen var skibene klinkbyggede, d.v.s. hver beklædningsplanke går med den ene kant lidt ned over den næste.
Vikingerne havde to forskellige skibe, krigsskibene og handelsskibene. Krigsskibene skulle kunne sejle hurtigt og være let at manøvrere, f.eks. ved overraskelsesangreb, og ligeledes at kunne komme hurtigt væk. Skibene var lange og smalle, således at de kunne glide let gennem vandet.
Handelsskibene skulle transportere varer og var derfor brede og stak dybere, og var pålidelige i dårligt vejr. Handelsskibet drives med årer, men førte også sejl.

Til at bygge et vikingeskib brugte man helst egetræ, da det var langt mere holdbart, men også andre træsorter kunne man bruge. Det har taget lang tid at bygge et vikingeskib, de kendte ikke til saven, men huggede tømmeret til med økse.
Vikingerne holdt meget af deres skibe, de fik dragehoveder og lavede smukke udskæringer på skibet og tegninger på sejlet, og de gav skibet et navn.

.

Båd fra Nydam Mose

.

Nydam skibet er fra 4-500 år efter Kr. og er omtrent med samme mål og samme bygning som det skib man i 1880 fandt i et gravhøj ved Gokstad nær Sandefjord, og som er flere hundrede år yngre.

.

Gokstadskibet

.

De har begge meget til fælles med nutidens Nordlandsbåd. Begge skibe har en længde på 23-24 meter, og en bredde på 3,30 meter. Den første har ført 28 årer, den sidste 32.

.

 

Teltholdere fra Gokstadskibet,
beregnet til opstilling på skibet.

.
Der er intet i vejen for at antage, at hovedmassen af vikingeskibene har været sådanne mindre skibe, og mange, endnu mindre skibe. Men jævnlig hører vi om høvdinger, der har bygget langt større og stærkere skibe. Det er især fra Trondhjem at disse omtales. Det navnkundigste af dem alle var Olaf Trygvasons "Ormen Lange", som var 48 meter langt, dobbelt så langt som Gokstad båden, havde høje skibsborde og førte 68 årer. Det er lige så langt som de store linieskibe fra Niels Juels og Tordenskjolds tid, men ikke så bredt og højt som disse.

Frygtelige var de nordiske vikingeskibe at se til. Dragefigurer i forstævnene, billeder af vilddyr på de brogede sejl, rælingerne pansrede med kæmpernes skjolde rand ved rand, mens taktfaste åreslag drev de hurtigsejlende både af sted.
Gennem mange slægtled var hver nordisk skjald fortrolig med dette billede. Vi ser i kvædet om Helge Huddingsbane, en vikingeflåde samlet i havn, natten før togtet begynder. Kæmperne sover om bord, under de oprejste telte. Morgenen gryer, og styreren kastede stævnteltene af så heltene så dagsbrynet, og op af masten hejsede de vævede sejl. Årer knaged og jern klirred, skjold bragede mod skjold. Vikingerne roede, susene gik under ædlinger drottens flåde, fjernt fra land. Da bølgerne mødtes med de lange køle, var det at høre, som om bjerge og brænding med brag mødtes.

Som et særligt stærkt og kunstfærdigt krigsskib nævnes Erik Jarls "Jernbarde", der ligesom "Ormen Lange" var med i Svolderslaget i år 1000. Den havde øverst på forstævnen jernpigge, og hele stævnen var beklædt med jernplade, som gik ned under vandlinien.

 

 

.

.

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2021-25