fortidensjelling    danmarkskonger    fotos    links   skriv dit navn med runer        

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

 Kort over Danmark

English

Normandiet

.---------------------------------------------

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

.

.

...

.

Ved Seinens nedre løb og kystegnene var normannerne herrer. De havde hjemsøgt dette område så tit og så grundigt, at de kristne her havde opgivet alt forsvar. Her opstod det mægtige og navnkundige vikingerige "Normannerlandet" Normandiet. Om dets nye herrer for største delen var kommet fra Danmark eller Norge, er historikerne i tvivl om. Normandiets egen hjemlige overlevering peger på Danmark og gør vikingernes overanfører Rollo til en dansk kongesøn, men en norsk sagn nævner ham som Ganger Rolf, en jarlesøn fra Møre. Det må dog regnes for sandsynligst, at de vældige hærskarer, som en menneskealder igennem hærgede, affolkede og til sidst underlagde sig det nordfranske land, er udgået fra Danmark og Viken. Det har været flere jævnbyrdige høvdinger, hver med sine langskibe, som ved sammenslutning har dannet den store hær.
Normandiets historieskriver Dudo fortæller følgende: Da Rollo var landet ved Seinen, sendte frankerne nogle riddere ud for at forhandle med vikingerne. Da de nåede flodbredden, standsede de og råbte: "Vi riddere, som er udsendt af frankernes konge, forlanger at i siger os, hvem i er, hvor i kommer fra, og hvad i søger"
Svaret lød: "Vi er daner, vi kommer fra Danmark, og vi vil vinde Frankrig".
Atter spurgte frankerne:" Hvad navn har eders herre?"
De fik til svar:" Intet, fordi vi alle er lige".
På ny spurgte ridderne:" vil i give jer under Karl, frankernes konge, gå i hans tjeneste, og tage rigelig løn af ham?"
De svarede: "Vi vil aldrig give os under nogen herre, ikke tjene og ikke tage løn af nogen. Den løn tykkes os bedst, som vi vinder ved våben og dåd".
Hvad vil i da gøre, råbte frankerne. Svaret var "Skynd jer snarest mulig bort og tøv ikke længere, vi skøtter lidet om eders lange snak, ej heller vil vi fortælle jer, hvad vi har i sinde.

Efter at normannerhærene allerede i mange år faktisk havde været herre over seinelandet, blev dette i året 912 ligefrem afstået til dem af frankerkongen Karl den Enfoldige. Rollo og hærens andre høvdinge delte landet mellem sig som ligestillede fæller, men med tiden fik Rollo mere og mere forrangen i anseelse og magt. Han og hans efterkommere sad da som næsten uafhængige hertuger i Normandiet, frankerkongen var deres lensherre, men ejede i virkeligheden ingen videre myndighed over dem. Straks ved freden 912 havde de taget dåben. Det varede heller ikke længe, før de tilegnede sig frankernes sprog, og med tiden glemte de deres eget. Længst holdt det danske sprog sig i Bayeux. I normanniske person og stednavne kan de nordiske spor følges helt ned til nutiden.

Idet normannerne gik op i det franske folk, tilførte de dette frisk og djærv foretagsomhed, både i handel, i statslivet og i digtningen. Den gamle vikingeånd uddøde ikke med modersmålet. Ved år 1020-30 gik en skare normanniske riddere til syditalien, tog del i de evindelige kampe der, mellem kristne og saracener, satte sig fast i landet og vandt sig et stort rige. Det var kongeriget "begge Sicilierne", som under skiftende skæbner vedblev at være selvstændig stat indtil 1860. En menneskealder senere sejlede Normandiets hertug Vilhelm Erobreren med sine mænd til England 1066, indtog hele dette rige og grundlagde her tidens bedst organiserede stat.

.



Del af Bayeux Tapetet

.

En broder til Vilhelm Erobreren lod til minde om erobringen udføre et 70 meter langt, broderet tapet med 70 billeder af krigen og dens forhistorie. Dette " Bayeux- Tapet", af hvilket der findes en tro genpart på Frederiksborgmuseet giver os mangfoldige oplysninger om tidens krigskunst og dens liv.

De norske riger i Irland og Skotland, det store danske rige i England, det nordiske hertugdømme ved Seinen, det var vikingetidens største og vigtigste statsdannelser mod vest. Men på de folketomme, eller næsten folketomme øer i Nordhavet opstod på samme tid andre nordiske samfund, først og fremmest fristatssamfundet på Island. Det blev ikke koloniriger, som i nogle menneskealdre bevarede nordisk folkesæt, for derpå at gå op i de fremmede folk, det blev varige udvidelser af nordboernes område, og deres historie, som endnu i vore dage er en del af nordens.

.

.

 

Chart.dk

www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2017-21