Runestenen her
bliver hugget i Mammen stil. Vikingetidens drageslyng og
ornamentik kan opdeles i seks stilarter som afløser hinanden,
nemlig
1. Oseberg
2. Borre
3. Mammen
4. Jelling
5. Ringerike
6. Urness
Stilarterne starter omkring år 800 og afløser hinanden de næste
400 år.
De er navngivet efter de geografiske steder, hvor de største og
mest betydningsfulde fund er gjort. De fund som ligger til grund
for kategori-bestemmelserne er alle genstande af meget høj håndværksmæssig
kvalitet, og repræsenterer i de fleste tilfælde en overklasse.
Men også den jævne bonde benyttede sig af ornamentikken som
udsmykning.
Vikingetidens kunst aftog i takt med indførelsen af
kristendommen, og den katolsk/romerske kirkes motiver begyndte at
tage over, for til sidst at dominere helt.
Erik den Røde fortsætter:
Til runestenen her har jeg lavet en tegning, som jeg skitserede
over på stenen, og jeg forhuggede linierne med en mejsel.
Værktøjet jeg bruger er bedre end vikingernes, f.eks. mejslerne
har hårdmetal på spidsen, og kan derfor holde skæret længe.
Vikingernes mejsler var hærdet jern, og skulle slibes tit.
Erik tilføjer med et grin, vi skal jo lave det ordentlig, for vi
giver jo 1000 års garanti.
Der skal også hugges runer i stenen her, men det sker først til
næste år, efter at stenen er kommet på højkant og opstillet på
sin plads foran Kongernes Jelling.
Runestenen kommer til at stå i farver.
Om kort tid skal stenen rejses på højkant, og dermed bliver det
lidt sværere at hugge i fra siden, men det er nødvendig for
overblikkets skyld, og for at komme til bagsiden. Bagsiden skal
hugges ren før den kan bearbejdes.
Siden her vil med
mellemrum besøge Erik den Røde på Kongernes Jelling

2004
Erik den Røde er her
i forsommeren startet op igen for at færdiggøre runestenen i løbet
af sommeren.
Men som Erik den Røde siger" jeg har jo også andet der skal
laves, både her i landet og i udlandet", så han kommer her
til Kongernes Jelling, for at arbejde på runestenen, med mellemrum.

Erik den Røde
hugger de flotte runerækker til
.
Række 1. 
Række 2. 
Række 3. 
1. 
2. 
3. 
1. Tyd du tidenders
runer
2. i Kongernes
Jelling
3. Erik huggede
dette kuml

I
efteråret 2004 står stenen færdig, dog mangler der at stenen skal
males, og det kan først ske i maj måned 2005.
Søndag den 3 oktober 2004 indviede man Jellings nye runesten, skabt
af runeristeren Erik den Røde (Erik Sandquist). Det er hans
runesten nummer 47, så han har stor erfaring på området. Der er gået
ca. 350 timer med runestenen, og er en af hans største værker.
Selv siger han: Det er en stor ære, at få lov at lave denne sten,
som skal være Kongernes Jellings nye vartegn, når den flyttes om
til indgangspartiet, så kunderne kan se runestenen ved ankomsten
til Kongernes Jelling.
Stenen
skal males på ægte vikingevis, og Erik den Røde har mange formler
for denne maling fra vikingetid. Selve baggrunden på granitstenen
skal ikke males. Det skal være således, at man kan se det er en ægte
granitsten, og ikke en plastikafstøbning. Derimod males alle
ornamenterne i gamle stærke vikingefarver.
Han
har slået mange hundrede tusinde slag med hammer og mejsel for at
forme stenens fire motiver: siden med livets træ i smuk ornamentik,
en maskeside, en fugleside og en tekstside.
Som
det var skik og brug i vikingetid, huggede runeristerne deres eget
navn i stenen. Erik den Røde er ingen undtagelse, og som ovenstående
viser , er der følgende tekst:
"Tyd du Tidenders runer i Kongernes Jelling. Erik huggede disse
kumler".
Stenen
vejer godt 3000 kg. og er blevet til et mesterværk, som bliver et
flot vartegn for Kongernes Jelling.
Maj 2005
Nu skal runestenen
males og gøres færdig
og Erik den Røde er igen på arbejde i Jelling

Maskeside
Tekstside

Fugleside
.
Med tre farver, rød,
gul og blå, maler Erik Sandquist den nye runesten, så
ornamentikken træder meget klart frem.Stenen rummer fire motiver,
nemlig livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, tekstside og en
fugleside.
.

Livets Træ
.
Erik den Rødes
pragtfulde runesten er nu færdig.
Med runestenens plads her ved indgangen til Kongernes Jelling kan gæsterne
opleve en moderne runesten, skabt på baggrund af gamle traditioner.
fotoalbum
.