fortidensjelling    danmarkskonger    onlinephotos    fotos    skriv dit navn med runer    links           

 

jellinghøjene og kirken

 

.
Kong Gorm den Gamle
og dronning Thyra



      English   

      Kort over Danmark  

..

.

 

 

.

 

.

....

.

.

.

.

Fotos

Runestenene i Jelling

Jelling Kirke

Jellinghøjene

.

.

....

.

På togt med vikingerne

.

.

.

.

.
:
.
.

I 936 rejser ærkebiskop Unni af Hamburg til Danmark, og på det tidspunkt hedder danernes konge, Gorm den Gamle, og bor på kongsgården i Jelling.
Vi har lært i skolen at kongerækken begynder med Kong Gorm, men der var mange konger før ham.
Det danske rige eksisterer længe før Gorms tid. 
Ifølge de nordiske sagaer hed Gorm den Gamles far Hardeknud, (Knud I.Hardeknud Svendsen) som var konge før Gorm. 
Vi ved at Gorms kone hed Thyra. 
Ifølge Roland Stenberg var hendes navn Thyra Danebod Klacksdatter, født ca. 880, og ved hendes død rejste Gorm en runesten over hende. 
Fra en ct-scanning af et stykke træ fra nordhøjens gravkammer i Jelling, hvor Gorm blev begravet, ved vi, at Gorm døde i vinteren 958-959.

.

..

.

Den lille jellingstens bagside

På bagsiden af stenen står der /Danmark/

Kong Gorms minde over Dronning Thyra

Den lille jellingstens forside
hvorpå der står med lodrette skriftbånd:

kurmr kunuk
Gorm konge
.....
karthi kubl thusi
gjorde kumler disse
aft thurui kunu sina
efter Thyra sin kone
tanmarkar but
danmarks bod

.

Det var et noget anderledes sprog man brugte på Kong Gorms tid. En   nudansker skulle helt sikkert lytte meget godt efter for at genkende ganske få ord.

.
.

Den lille runesten i Jelling bærer de ældste ord vi kender fra en dansk konge. Det er første gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude i Europa havde det på den tid været i brug i hvert fald i 75 år. Det første sted vi læser navnet Danmark, er i kong Alfred den Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af det nordlige Europa, hvor betegnelsen" dene mearc" bruges om det danske område. Reginos krønike, skrevet ca. år 900 i klostret Prum ved Køln, har ved året 884 en omtale af Denimarca, så navnet var ikke noget nyt påfund, da Gorm omkring 950 brugte det på sin mindesten over Thyra.

Gorm døde i vinteren 958-59. Thyra Danebods dødsår kender vi ikke, men hun er død før Gorm. På den lille Jellingesten betegnes hun som, tanmarkar but "Danmarks pryd". 
Thyras gravsted kender vi ikke, et gæt kunne være, at det kæmpemæssige
stenskib, der lå hvor nu kirken og højene ligger, var et minde over dronning Thyra, og at der ligger hun begravet. Gorms jordiske rester blev fundet i kammergraven under Jelling Kirke.
Gorm rejste sin sten "efter Thyra". Hun er altså død før ham, men næppe meget før ham, hvis de har været jævnaldrende. Han kalder sig konge på den lille runesten, så den må være rejst efter at Gorm fik kongeværdigheden omkring 934 og inden 958, hvor Gorm selv døde.

Gorm er formodentlig først begravet i Nordhøjen i Jelling, og efter hans søn Harald Blåtand havde antaget kristendommen omkring 960, lod Harald bygge en trækirke i Jelling, og overflyttede Gorms lig hertil.
Da Gorm blev fundet under kirken i 1978 blev han overført til Nationalmuseet til nærmere undersøgelse.
Ved undersøgelsen konstateredes det at Gorm var omkring 50 år da han døde. Han har været 172 cm. høj, hvilket var en anselig højde på Gorms tid. Han led af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen.
I år 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i Jelling Kirke.
Gorm blev anbragt i et metalskrin, og placeret i et støbt betonkammer, foran koret i kirken.

.


Forløbet efter Gorms død

Thyras Høj: Kong Gorms første begravelsesplads

Gravkammeret i Thyras Høj
hvor Kong Gorm blev højsat

Harald Blåtand flyttede hans fader Gorm, fra Thyras Høj, ind i gravkammeret under den nybyggede kristne kirke

Ved en restaurering i Jelling Kirke 1978-79
blev gravkammeret fundet

Kongegraven i Jelling Kirke er i dag markeret
med et kort sølvbånd.
(midt i billedet)

Kong Gorm højsat vinteren 858-59, og siden gravlagt her

.

.

Ordene "Gorm konge" står næsten som en overskrift på den lille runesten, med større skrift end de øvrige linier. Kumler står i flertal og betyder minder, så der må have været mere end runestenen. Sandsynligvis er Thyra blevet begravet i en stensætning eller stenskib med runestenen som en slags gravsten. Der er næppe meget håb om at finde Thyras grav. Hvis den har ligget centralt i højområdet, ligger den måske i den nuværende kirkegård. Her har mange senere grave selvfølgelig slettet alle spor.

Der har været spekuleret meget over den lille runestens oprindelige plads. Måske på en af højene, eller i spidsen af stenskibet eller i nærheden af dens nuværende plads. Vi ved at i 1627 lå stenen ved kirkedøren, hvor den blev brugt som bænk og at den senest i 1639 er opstillet på sin nuværende plads.

I Snorri Sturlasons Norske Kongers Krønike står der: Kong Gorm avlede to sønner med Tyri Dannebod som hed Knud og Harald. Knud var smuk, og den yndigste af dem, og lignede sin moder, og derfor blev han kaldt Knud dane ast (Knud daners lyst og kiærlighed).

.

Gorm og Thyra

En konge ved navn Olaf var kommet fra Sverige og havde vundet en del af landet, måske kun det sydlige Jylland. Det gik i arv til hans søn Gnupa. På hans tid var Sakserhertugen Henrik blevet østfrankernes konge. Henrik (senere kaldet Fuglefænger) forsvarede med kraft tyskernes grænser mod Madjarer, vender og daner.
For første gang ser vi en tysk konge vove sig op gennem danernes sydgrænse (934). Henrik slog Gnupa og tvang ham til dåben. Snart efter gik Gnupas magt til grunde, idet Gorm indtog hans rige.

.

.

.

.

Gnupas søn Sigtrygg havde som mange andre kongesønner søgt ud på vikingetogt, og havde fundet døden i Normandiet.

.

.

.

I nærheden af Slesvig er fundet to runestene, der vidner om Gnupas slægt. Den ene siger os, at hans dronning Asfrid rejste et minde på "Gnupas Vi", den anden at hun rejste minde efter sønnen Sigtrygg.

Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg, hendes og Gnupas søn.
Stenen er fundet ved Hedeby, og står i dag i Hedebymuseet.

 

Det må have været kong Henriks togt som fik danerne til at styrke eller ombygge Dannevirke, som fra Gudfreds tid har værnet Jylland fra syd.
Den danske tradition, nedskrevet i det 12. århundrede, giver Gorms dronning Thyra æren for at
Dannevirke blev bygget.
Noget taler for at det forholder sig sådan. Tidsforholdene passer. Da Gorm har vundet riget helt ned til grænsen, rejses den vældige vold i stedet for de tidligere svagere volde.

Den lille Jellingesten, Gorm lod rejse for sin kone "Thyra Danmarksbod", ligeledes islændingernes tilnavn til hende "Danebod", og muligvis flere jyske runestene vidner om at folket har følt sig i særlig taknemlighedsgæld til hende.
Vi tør da tro, at det er hendes foretagsomhed og overtalelsesevne, som har formået at samle rigets kræfter om det store værk.
Fra Sliens vestlige vig gik Thyras Virke 11 kilometer mod sydvest og vest tværs over heden, langs med Spangebæk til Hollingsted ved Træå.
Det var en mægtig jordvold, støttet ved sten og træværk. Trods 1000 års overlast står det allermeste af den endnu.
Danmark fik nu i lang tid ro fra syd. Det var nu danerne der jævnligt faldt ind i Saksernes land.

Det sagn der gør Thyra til kristen er usikkert. I hvert fald blev hun begravet på hedensk vis i Jelling. Men vist er det, at da ærkebiskop Unni af Bremen gæstede Danmark i 936, blev han vel modtaget af Gorm og Harald.
Gorm døde vinteren 958-59.

.

.

Gorms sønner Knud og Harald 

Adelbrecht var konge i England, og i hans tid kom Knud og Harald, Gorms sønner af Danmark med en stor arme til England, og indtog Northumbria, idet de sagde at det var deres arveland, og som deres forældre havde ejet. Kong Adelbrecht gik imod dem med en stor arme, og stødte på dem nord for Klyfland, og hvor der var mange døde og sårede på begge sider.

En tid efter gik Gorms sønner op ved Skardeborg (Scarborough), og videre til York.
Knud og andre bader, fjenden skyder med bue og pil, og Knud dræbes. Da Kong Athelstan kommer med en stor arme, sejler danerne hjem. Derefter følger historien om hvordan Thyra tjeller (maler) hallen med sort, så Gorm selv siger, at hans søn Knud er død

Ifølge den Angelsaxiske Krønike er det eneste angreb på England mellem år 924 og 942 de to Olav`ers kamp mod Athelstan i 937, der ender med slaget ved Brunnanburh, hvor 5 unge konger og 7 jarler samt utallige andre dræbes.

Knud og Harald Gormsønner er sandsynligvis i England for at hjælpe deres slægtning Olaf Sigtryggsøn. Det må være i dette felttog at Knud Dana-ast bliver dræbt, enten i slaget eller under badning. Knud har en søn, så han må have været omkring ti år ældre end Harald.

Gorms sønner er netop i England på det tidspunkt Hedebyriget svækkes. Da den gamle Gorm ikke er i stand til at føre hæren, må hans hærfører Harde-Gunni gøre det.

Knud Dana-ast har en søn ved navn Harald, senere Guld-Harald. Da Guld-Harald blev voksen, krævede han af sin onkel Harald Blåtand det halve rige som sin arv efter faderen. Ifølge Olav Tryggvasons saga svarer Harald Blåtand ham: Ingen mand havde krævet af hans fader Gorm, at han skulle være halv-konge over Dana-vælde, ejhelder af hans farfader Hardeknud eller Sigurd Ormøye eller Regner Lodbrog.

Guld-Harald blev kort efter dræbt ved Svig ved indsejlingen til Limfjorden 976. Var Guld-Harald ikke blevet dræbt, havde han sikkert arvet riget efter Harald Blåtand, for Harald Blåtand havde ingen ægtefødte sønner, kun Slegfredsøn med en fynsk bondedatter, Svend (Tveskæg)

Harald Gormsøn dræbes 986-987. Han er gammel, men dør ikke af alderdom.


.

Myten om Thyra Danebod

Historikerne Saxo og Svend Aggesen skriver i 1200 tallet om den kloge, smukke og dydige dronning, og tilskrives rollen som den der byggede Dannevirke, men denne rolle har historikerne afvist, idet det er bevist at Dannevirke blev bygget langt tidligere.
I stedet kunne det have været en udbygning af volden.
Historikerne fortæller at den tyske kejser Otto d. I bejlede til Thyra, men hun holdt ham hen i et år, og i mellemtiden foranstaltede hun at volden Dannevirke blev opført, så kejser Otto ikke kunne erobre landet.

Thyra bliver også skildret som den kristne, og et godt eksempel for sønnen Harald. Det kunne sagtens være forklaringen på at Harald var velvillig indstillet overfor den kristne kirke og senere lod sig døbe.

Thyra Danebod, Danmarks pryd, tanmarkar but, moder Danmark. Navne der symboliserer at hun var vellidt, og gjorde det bedste for Danmark.

Thyra visen, skrevet i slutningen af 1600-tallet, regnes for at være den første rigtige fædrelandssang, bestod oprindelig af 14 vers.

.
.

Danmark, dejligst vang og vænge
lukt med bølgen blå
hvor de voksne, danske drenge
kan i leding gå
mod de sakser, slaver, vender,
hvor man dem på tog hensender,
en ting mangler ved den have,
ledet er af lave.


Sådan talte dronning Tyre,
ret kaldt Danebod,
i, som står for Danmarks styre,
fatter frejdigt mod
gabet kan vi vel tillukke
så vi ej os lader plukke
af hver fremmed løbeskytte,
der får lyst til bytte.

Danemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar vang,
hegnet trindt omkring, Gud signe
den i nød og trang,
gid som korn opvoksne knægte
der kan frisk mod fjenden fægte
og om Danebod end tale,
når hun er i dvale.

 

.
..

....

.

 

 
 

www.fortidensjelling.dk      Erik Lynge Stenager    Privacy. ©2015-18