|
..
.
.
Kort
over Danmark
.
....
.
.
.
....
.
På togt med
vikingerne
.
|
.
.
Harald Blåtand er søn
af Gorm den Gamle og Dronning Thyra. Haralds fødselsår er ukendt,
men det formodes at han døde i efteråret 986 i Jomsborg, som følge
af et pileskud, der blev affyret af en tilhænger (Palnatoke) af hans
oprørske søn, Svend. Kong Harald blev sandsynligvis bisat i
Treenighedskirken i Roskilde, som han selv havde ladet påbegynde. På
samme sted er domkirken nu opført.
Den tyske historiker
Adam af Bremen omtaler at Harald Blåtand var gift med Dronning
Gunhild.
På en runesten der står ved Sønder Vissing Kirke syd for Silkeborg
beskriver en kvinde som kalder sig Tove, sig selv som "Mistivojs
datter, Harald den Godes, Gorms søns kone", så Harald må have
været gift to gange.
.
Skriftside på den store runesten
.

Haraltr
kunukr bath kaurua
Harald konge bød gøre

kubl
thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader sin

auk aft
thaurui muthur sina sa
og efter Thyra moder sin, den

haraltr
ias sar uan tanmaurk
Harald som sig vandt Danmark

ala auk
nuruiak
al og Norge

auk tani
karthi kristna
og danerne gjorde kristne
|
.
.
.
.
Den store jellingsten er
Skandinaviens største og prægtigste runesten, også kaldet
"Danmarks
Dåbsattest".
Den er udstyret med kristne symboler, bl.a. en kristusfigur og
runeskrift. Rejst ca. 965 over Gorm
den Gamle og Thyra
Danebod af
sønnen Harald Blåtand.
.
.
.
Kong Harald ville huskes for
nogle bestemte ting, så han satte en runesten, der skulle
blive stående. Det gjorde den, på nær nogle cm. på sin
oprindelige plads. Den måler 2,43 m. i højden over jorden,
og vejer ca. 10 tons. Stenen er tresidet.
.
.
.
Kong Harald har brugt de
bedste rådgivere og håndværkere til arbejdet. Selve
stenhuggeriet er udført af to personer. Først er
udsmykningen hugget, og derefter er runerne slået af en
runekyndig person. Arbejdet med stenen kan have varet et års
tid. Nogle afskalninger på stenen kan skyldes varme fra
kirkebrande. De tre kirker af træ brændte alle.
.. |
.
.
|
..
På denne side ses
en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om hovedet. Den
korsfæstede Kristus uden kors. De to billedsider indrammes af bånd
og tovværk, som er sammenhængende, hvilket tyder på at
billederne skal læses som en helhed.
.
Den store sten står
næsten på sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes op,
og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det viste sig
at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden øst for
stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder på at stenen er rykket
en lille meter mod vest.
.
Denne rykning er
sikkert sket da Caspar Markedaner i 1586 lod stenen opgrave.
Dengang har den måske også været ved at vælte, samtidig med at
den var delvis dækket af jord. Udgravninger i 1981 ved kirkens
sydmur viste, at kirkegårdens overflade var steget med en meter
siden kirken blev bygget. Så giver Caspar Markedaners ord
"opgrave" pludselig mening. Han hævede stenen, måske
med vægtstænger, og stenen kunne let forskubbe sig en smule.
Kristusfiguren på
den store runesten beviser at den nye tro endelig var kommet til
Danmark. Igen og igen havde kirken sendt sine folk til de danske
konger siden willibrord i 720erne besøgte Agantyr.
Men først da Harald blev konge i 958 kunne kirken høste frugten
af det tålmodige arbejde gennem århundreder. |
Kristussiden
Nordens ældste billede af
Kristus |
.
.
Løvesiden |
..
..
.
..
Poppo
Det fortælles at
den fremmede, Poppo, som var klerk i kirken, gjorde sig
bemærket med stærke ord om hvor meget bedre den nye tro
var. Harald Blåtand skar igennem med et barskt spørgsmål
til Poppo.Vil du bære jernbyrd for din tro. Poppo sagde
ja, og bar gloende jern i hænderne, og bestod prøven.
Det rødglødende jern skadede ikke hænderne.
Efter dette tog Harald Blåtand konsekvensen og lod sig døbe
(ca. 965).
|
|
Poppo døber Harald Blåtand
Den gyldne plade er fra ca. år 1200
og stammer fra Tamdrup Kirke. |
.
.
Under Harald Blåtand
blev der oprettet bispesæder i Århus, Ribe og Slesvig. Odense og Lund
er sikkert også stiftet af Harald.
Harald Blåtand var en
meget aktiv konge. Han vandt sig hele Danmark og Norge, og store
byggerier blev sat i gang i hans kongetid. Jellingstenen og Jellinghøjene
er eksempler. Omkring 968 blev Dannevirke
forstærket. I årene omkring 980
blev der bygget meget. Den 800 meter lange bro ved Ravning,
og de fire trelleborge blev bygget af militære årsager.

Vikingebroen i Ravning
Selv om der findes store
monumenter i Jelling, er det ikke sikkert, at Harald havde stedet som
udgangspunkt for sin politik. Måske har han tværtimod helt opgivet
Jelling, fordi byen havde en så storslået hedensk fortid, og er
startet på en frisk et andet sted i Danmark, nemlig Roskilde. Her
byggede han en kirke, som han selv blev begravet i. Denne kirkes efterfølger
er Roskilde domkirke hvor der i nutid begraves medlemmer af den
kongelige familie. En anden grund til at flytte rigets centrum kunne være
at Jelling var for sårbart et sted, hvis en fremmed hær invaderede
landet. Den ville hurtigt nå til kongens gård. Så var en ø bedre
beskyttet.
Harald Blåtands død
menes at være omkring år 986.
Det fortælles af Svend
Estridsen i 1070 altså ca. 85 år efter Harald Blåtands død, At Svend
Tveskæg, Haralds søn og Svend Estridsens morfar, var fadermorder.
Skribenten Adam af Bremen
skriver et sted om Harald Gormssøn: I Haralds sidste dage rejste
danskerne sig til oprør mod den gamle konge, under ledelse af hans søn
Svend. Harald søgte tilflugt i Jomsborg,
som Adam af Bremen beskriver som vendernes vigtigste handelsby, iøvrigt
anlagt af Harald Blåtand selv, og her dør han af sine sår. Hans lig
blev af hæren ført til Danmark og bisat i den Hellig Trefoldigskirke
han selv havde grundlagt i Roskilde. Svend blev siden taget til fange af
folk fra Jomsborg og måtte løskøbes for en stor sum penge.
Læs om:
Danmarks
Dåbsattest
Vikingebroen
i Ravning
.
..
Efter 1000 års
påvirkning med vind og vejr, frost og regn, har det været nødvendigt
at bygge glasmontrer over runestenene.
se dem her
.
.

Læs
selv
.
Undersøgelser
af
Danmarks
vigtigste historiske monument
.
Nye
undersøgelser omkring Jellingmonumenterne er i gang, og vil foregå over
flere år.
Hvorfor blev Jellingmonumenterne lavet, og hvad betød denne trosskifte som
kong Harald Blåtand proklamerede.
Nye
fund skal bestemmes.
Var
Stenskibet dobbelt så lang som hidtil antaget, nye fund kan tyde på det. klik
her
Fund
af stolpehuller fra et meget kraftig palisadehegn som indrammer
Jellingmonumenterne. klik
her
Der
har været en ældre stenkirke før den nuværende, klik
her
.
Siderne
her vil blive opdateret efterhånden som ny viden bliver anerkendt.
.
...
|