fortidensjelling    vikingworld    danmarkskonger    kingsofdenmark    onlinephotos    fotos     skriv dit navn med runer     links         

.

               Runestenene i Jelling       

..

.
...

.

Kort over Danmark

.

..

.

..

.

..

Gorms runesten

Den lille jellingstens forside
hvorpå der står med lodrette skriftbånd

kurmr kunuk

Gorm konge

.....

karthi kubl thusi

gjorde kumler disse

aft thurui kunu sina

efter Thyra sin kone

tanmarkar but

danmarks bod

.

.

Indskriften på den lille jellingstens bagside

På bagsiden af stenen står der /Danmark/

.

.
Den lille runesten i Jelling bærer de ældste ord vi kender fra en dansk konge. Det er første gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude i Europa havde det på den tid været i brug i hvert fald i 75 år. Det første sted, vi læser navnet Danmark, er i kong Alfred den Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i Wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af det nordlige Europa, hvor betegnelsen "dene mearc" bruges om det danske område. Reginos krønike, skrevet ca. år 900 i klostret Prum ved Køln, har ved året 884 en omtale af Denimarca, Så navnet var ikke noget nyt påfund, da Gorm i  950erne brugte det på sin mindesten over Thyra.

Gorm døde i vinteren 958-59. Gorm rejste sin sten "efter Thyra". Hun er altså død før ham, men næppe meget før ham, hvis de har været jævnaldrende. Han kalder sig konge på den lille runesten, så den må være rejst efter at Gorm fik kongeværdigheden omk. 936 og inden 959, hvor Gorm selv døde.

Ordene "Gorm konge" står næsten som en overskrift, med større skrift end de øvrige linier. Kumler står i flertal og betyder minder, så der må have været mere end runestenen. Sandsynligvis er Thyra blevet begravet i en stensætning (stenskibet) med runestenen som en slags gravsten. Der er næppe meget håb om at finde Thyras grav. Hvis den har ligget centralt i højområdet, ligger den måske i den nuværende kirkegård. Her har mange senere grave selvfølgelig slettet alle spor.

Der har været spekuleret meget over den lille runestens oprindelige plads. Måske i spidsen af stensætningen eller i nærheden af dens nuværende plads. Vi ved at i 1627 lå stenen ved kirkedøren, hvor den blev brugt som bænk og at den senest i 1639 er opstillet på sin nuværende plads.

 

      Harald Blåtands tresidede runesten

Harald Blåtands mindesten over Gorm og Thyra er selv i dag 1000 år efter den blev opsat et imponerende monument. På Harald Blåtands tid trådte indskriften og billederne endnu tydeligere frem. Datidens kunst var præget af stærke farver, og farverester er fundet på andre runesten der har ligget beskyttet i jorden. Runetegnene og billederne stod ikke neutral mod den nøgne sten, men vakte opsigt på lang afstand med de stærke farver.

.

Skriftsiden

Teksten på skriftsiden lyder således

.

Haraltr  kunukr  bath  kaurua
Harald konge bød gøre

kubl thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader sin

                     
                                                auk aft thaurui muthur sina sa
                                        og efter Thyra moder sin, den

                        
                                                   haraltr ias sar uan tanmaurk
                                       Harald som sig vandt Danmark

Kong Harald ville huskes for nogle bestemte ting, så han satte en runesten, der skulle blive stående. Det gjorde den, på nær nogle cm. på sin oprindelige plads. Den måler 2,43 m. i højden over jorden. Stenen er tresidet.

.
:

Kong Harald har brugt de bedste rådgivere og håndværkere til arbejdet. Selve stenhuggeriet er udført af to personer. Først er udsmykningen hugget, og derefter er runerne slået af en runekyndig person. Arbejdet med stenen kan have varet et års tid. Nogle afskalninger på stenen kan skyldes varme fra kirkebrande. De tre kirker af træ brændte alle.

Den store sten står næsten på sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes op, og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det viste sig at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden øst for stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder på at stenen er rykket en lille meter mod vest.

Denne rykning er sikkert sket da Caspar Markedaner i 1586 lod stenen opgrave. Dengang har den måske også været ved at vælte, samtidig med at den var delvis dækket af jord. Udgravninger i 1981 ved kirkens sydmur viste, at kirkegårdens overflade var steget med en meter siden kirken blev bygget. Så giver Caspar Markedaners ord "opgrave" pludselig mening. Han hævede stenen, måske med vægtstænger, og stenen kunne let forskubbe sig en smule.

.

                               www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager    Privacy. ©2010-13