fortidensjelling    danmarkskonger    onlinephotos    fotos    skriv dit navn med runer    links           

 

jellinghøjene og kirken

 

Runestenene i Jelling



English

Kort over Danmark

..

.
.

 

 

.

.

.

....

.

.

.

.

 

Fotos

Runestenene i Jelling

Jelling Kirke

Jellinghøjene

.

.

.

....

.

På togt med vikingerne

.

.

.
Gorms runesten

Den lille jellingstens forside
hvorpå der står med lodrette skriftbånd

kurmr kunuk
Gorm konge
.....
karthi kubl thusi
gjorde kumler disse
aft thurui kunu sina
efter Thyra sin kone
tanmarkar but
danmarks bod

Indskriften på den lille jellingstens bagside
På bagsiden af stenen står der /Danmark/

.
.

Den lille runesten i Jelling bærer de ældste ord vi kender fra en dansk konge. Det er første gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude i Europa havde det på den tid været i brug i hvert fald i 75 år. Det første sted vi læser navnet Danmark, er i kong Alfred den Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i Wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af det nordlige Europa, hvor betegnelsen "dene mearc" bruges om det danske område. Reginos krønike, skrevet ca. år 900 i klostret Prum ved Køln, har ved året 884 en omtale af Denimarca, så navnet var ikke noget nyt påfund, da Gorm i 950erne brugte det på sin mindesten over Thyra.

..
.

Gorm døde i vinteren 958-59. Gorm rejste sin sten "efter Thyra". Hun er altså død før ham, men næppe meget før ham, hvis de har været jævnaldrende. Han kalder sig konge på den lille runesten, så den må være rejst efter at Gorm fik kongeværdigheden omk. 936 og inden 959, hvor Gorm selv døde.

Ordene "Gorm konge" står næsten som en overskrift, med større skrift end de øvrige linier. Kumler står i flertal og betyder minder, så der må have været mere end runestenen. Sandsynligvis er Thyra blevet begravet i en stensætning (stenskibet) med runestenen som en slags gravsten. Der er næppe meget håb om at finde Thyras grav. Hvis den har ligget centralt i højområdet, ligger den måske i den nuværende kirkegård. Her har mange senere grave selvfølgelig slettet alle spor.

Der har været spekuleret meget over den lille runestens oprindelige plads. Måske i spidsen af stensætningen eller i nærheden af dens nuværende plads. Vi ved at i 1627 lå stenen ved kirkedøren, hvor den blev brugt som bænk og at den senest i 1639 er opstillet på sin nuværende plads.

.

.

.

Harald Blåtands tresidede runesten

Harald Blåtands mindesten over Gorm og Thyra er selv i dag 1000 år efter den blev opsat et imponerende monument. På Harald Blåtands tid trådte indskriften og billederne endnu tydeligere frem. Datidens kunst var præget af stærke farver, og farverester er fundet på andre runesten der har ligget beskyttet i jorden. Runetegnene og billederne stod ikke neutral mod den nøgne sten, men vakte opsigt på lang afstand med de stærke farver.

.
skriftsiden

Teksten på skriftsiden lyder således

.


Haraltr kunukr bath kaurua
Harald konge bød gøre


kubl thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader sin


auk aft thaurui muthur sina sa
og efter Thyra moder sin, den


haraltr ias sar uan tanmaurk
Harald som sig vandt Danmark


ala auk nuruiak
al og Norge


auk tani karthi kristna
og danerne gjorde kristne

.

Kong Harald ville huskes for nogle bestemte ting, så han satte en runesten, der skulle blive stående. Det gjorde den, på nær nogle cm. på sin oprindelige plads. Den måler 2,43 m. i højden over jorden. Stenen er tresidet.

.
:.

.

.

.

Løvesiden

Kong Harald har brugt de bedste rådgivere og håndværkere til arbejdet. Selve stenhuggeriet er udført af to personer. Først er udsmykningen hugget, og derefter er runerne slået af en runekyndig person. 

Arbejdet med stenen kan have varet et års tid. Nogle afskalninger på stenen kan skyldes varme fra kirkebrande. De tre kirker af træ brændte alle.

.

.

.

.

Nordens ældste billede af Kristus

På denne side ses en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om hovedet. Den korsfæstede Kristus uden kors. De to billedsider indrammes af bånd og tovværk, som er sammenhængende, hvilket tyder på at billederne skal læses som en helhed.

Den store sten står næsten på sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes op, og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det viste sig at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden øst for stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder på at stenen er rykket en lille meter mod vest.

Denne rykning er sikkert sket da Caspar Markedaner i 1586 lod stenen opgrave. Dengang har den måske også været ved at vælte, samtidig med at den var delvis dækket af jord. Udgravninger i 1981 ved kirkens sydmur viste, at kirkegårdens overflade var steget med en meter siden kirken blev bygget. Så giver Caspar Markedaners ord "opgrave" pludselig mening. Han hævede stenen, måske med vægtstænger, og stenen kunne let forskubbe sig en smule.

 

.

Læs om Danmarks dåbsattest
Læs mere om Harald Blåtands runesten

 

 

...

 

 
 

www.fortidensjelling.dk     Erik Lynge Stenager     Privacy. ©2015-18