Danmark

             fortidensjelling        skriv dit navn med runer          

Kirken, højene og en del af palisaden ved Smededammen i Jelling

       

   Kort over Danmark

Jernalderens Jelling

.---------------------------------------------

1
6
2
3
4
6
8
6
6
1
2
3
4

 

 

 

 

.

.

 

 

 

.

.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

...
..

Førromersk jernalder dvs. tiden mellem ca. 500 f. Kr. til år 0.
Romersk jernalder, tiden fra Kristi fødsel til ca. 375 e. Kr.
Germansk jernalder, tiden mellem 375 e. Kr. og frem til ca. 800 e. Kr.
Vikingetiden fra ca. 800 e. Kr. og frem til omkring 1050 e. Kr.

.

Jernalderen strækker sig over en periode på 1300 år, fra omkring 500 f.Kr. til 800 e.Kr. Perioden var et udpræget landbrugssamfund som udvikles i denne periode. En social lagdeling af samfundet bliver gradvist mere tydelig i århundrederne efter Kristi fødsel, og det viser de første tegn på det kongedømme der opstod i Jelling i 900 årene, måske endda før.
Betingelserne for at opretholde livet i Jellingområdet har været gunstige. Der har været god agerjord og gode græsningsarealer i engene langs Grejs Å. Og i passende nærhed heraf finder vi da også Jellings ældste forgængere.
:

                                       Hustomter fra jernalderen på Jelling kort

1. Plantagevej
2.Fårupvej
3.Søndergård 2
4.Søndergård 1 Skindbjerg 1 og 2
5. Skovgade
6. Haughus 2
7. Hvesager


Tidlig førromersk jernalder, (500 - 300 f. Kr.)
Fra jernalderens første århundreder er der fundet få spredt liggende hustomter ved Jelling. I denne periode bestod gårdene kun af et langhus der var omkring 10 meter langt og opført øst - vest. Midt på husets langsider var der indgang både mod nord og syd.
Gårdens folk har boet i vestenden af huset, mens østenden har været indrettet som stald. Der har været opstaldet får, geder, svin, køer og heste, viser brandtomter fra andet sted i landet.
Ved anlæggelse af en vej i det sydlige Jelling (Søndergård 2) blev der fundet to små hustomter side om side fra denne periode.



Sen førromersk/ældre romersk jernalder (ca. 50 f. Kr.- ca. 50 e.Kr.)
I de sidste århundreder op imod Kristi fødsel samles gårdene i en landsby, der sikkert afspejler et voksende fællesskab, ikke mindst omkring landbrugsdriften.
Ved Plantagevej i det sydlige Jelling viste udgravningen, at der var to landsbyfaser. Den ældste landsby, som man med en vis ret også kan kalde det ældste Jelling, er opført i århundredet før Kristi fødsel med små gårde bestående af en 50-60 m2 stor hovedbygning og ofte også et lille udhus.
I den lidt yngre landsby fra det 1. århundrede e. Kr. er langhuset større, typisk 90-100 m2, og nu hører der flere udhuse med til gården. De kan have været brugt til opbevaring af foder eller redskaber eller måske til opstaldning af mindre dyr.
Samtidig med landsbyen findes der også enkeltgårde, der ligger for sig selv rundt i terrænet, måske fordi man har specialiseret sig i en bestemt form for dyrehold eller andet arbejde.
I den yngste landsby ved Plantagevej ligger husene i en uregelmæssig klynge. Der er for stor afstand imellem gårdene til at man kunne lave et fælles landsbyhegn. Hver gård har haft sin egen indhegning. De to sydligste gårde har dog ligget så tæt at man har valgt at lave en fælles indhegning.


Ældre romersk jernalder (ca.100-150 e.Kr.)
På en bakketop øst for Fårupvej blev der hen mod slutningen af det første århundrede e. Kr. opført en landsby med fem gårde. Her har århundreders pløjning sandsynligvis fjernet sporene af en del af de udhuse, der har hørt til gårdene.
Efter få årtier har landsbyens huse været udtjente og man har valgt at genopføre hele landsbyen lidt nede ad bakkens sydlige skråning. Her har sporene af landsbyen på grund af et tykkere lag muld været mere beskyttet imod ploven. Hver gård har haft to-tre udhuse.
I den yngste landsby ved Fårupvej er alle gårdene lagt på linie i retningen øst-vest med langhuset mod syd og alle udhusene nord herfor. Sandsynligvis har landsbyen været indhegnet. Placeringen af gårdene gør, at de giver hinanden læ for vestenvinden. Samtidig har langhusenes facader ligget åbne mod syd og udnyttet solvarmen bedst muligt.


Ofringer i hjemmet
I flere af langhusene på Fårupvej blev der fundet meget små lerkar nede i husenes stolpehuller. Lerkarrene må være lagt ned i forbindelse med husets opførelse. I de fleste tilfælde finder man dem i husenes indgangspartier. Men i et hus var der lagt små lerkar ned ved både indgangsstolperne og de tagbærende stolper i et langhus. Nogen praktisk betydning kan det ikke have haft, men det er alligevel helt tydeligt en bevidst handling.
Men hvilken? Det er nærliggende at opfatte miniaturekarrene som husofre, måske til at beskytte huset og dets beboere imod vind og vejr, mod ildebrand og lignende ulykker. Vi kan kun gætte.


Haughus
Lidt sydøst for Jelling, ved nordkanten af Jelling Skov, har der i den sidste halvdel af det 2. århundrede ligget en gård med en ca. 23 meter lang hovedbygning, der ved sydsiden har en indhegning med et lille udhus. Der har aldrig været gravet på stedet.
Når vi alligevel kender gården skyldes det et luftfoto, taget først på sommeren 1992. Når forsommeren er tør, som i det pågældende år, tvangsmodner kornet på grund af mangel på vand. Hvor der er gamle muldfyldte nedgravninger, som f.eks. stolpehuller fra jernalderhuse, søger rødderne længere ned i jorden. Her holder fugtigheden sig længere og kornet holder derfor også sin grønne farve længere.
Det der tegner jernaldergården på luftfotografiet er med andre ord kornets grønne farve oven over jernalderens stolpehuller.
På markoverfladen er der fundet potteskår, der angiver alderen på gården.


                                     Stolpehuller set fra luften

 

En stormand før Gorm
Der er ingen tvivl om at Jelling området i vikingetiden har været på landkortet som centrum for Jelling-dynastiets magt og indflydelse. Men der er tegn på, at der også tidligere har boet en stormand i området.
På Hvesager er der fundet en grav fra 2. århundrede e.Kr. med et indhold af gravgaver, der er en stormand værdig. Den døde er stedt til hvile med sine våben, sporer og sølvsmykker.
Kun 50 meter fra graven har der på samme tid ligget en bebyggelse på tre gårde side om side. Alle gårdene er større end gennemsnitsgårde fra denne tid. Den midterste gård er en smule større end de to andre. Den skiller sig også ud ved at have flere bygninger, bl.a. ved indgangen igennem det kraftige palisaderhegn, der omgiver de tre gårde.
Det er sandsynligvis i den midterste gård, at stormanden har holdt til.
.


Yngre romersk/ældre germansk jernalder (ca. 200-525 e. Kr.)
I løbet af jernalderen flytter Jelling- landsbyen (Søndergård 1) gradvist fra sydvest imod nordøst. I en periode på i hvert fald et par hundrede år, slår den sig til ro i et område ca. 500 meter stik syd for, hvor vikingetidens monumenter senere opføres. I modsætning til landsbyerne ved Plantagevej og Fårupvej er hele bebyggelsen endnu ikke undersøgt her. Ialt er der nu udgravet 9 gårde fra 3-5 århundrede e. Kr. Nogle af de funktioner, der tidligere lå i udhusene, er nu tilsyneladende flyttet ind i langhusene. De bygges længere, og samtidig opføres der ret få og små udhuse i forhold til tidligere.
Efter en periode i 2. århundrede med den meget stramt planlagte rækkelandsby, er man nu igen vendt tilbage til at placere gårdene i en tilsyneladende lidt mere tilfældig klynge.

En af gårdene ved Søndergård 1 har haft en indhegnet gårdsplads mod nord. Indvendig langs hegnet har der været et halvtag, der har kunnet give læ for både folk og fæ. I kanterne af gårdspladsen har der været flere mindre huse eller staklader og ved langhusets sydvesthjørne har ligget et 10 meter langt hus, der måske har huset trælle eller tjenestefolk.
Landsbyens brønd lå kun 20 meter sydøst for gården. I udkanten af gården lå også to små vævehytter delvist nedgravet i jorden. I den ene af hytterne lå der stadigvæk enkelte rester af vævevægte.
De udgravede bebyggelser på Søndergård 1, er en del af et større bebygget område fra yngre romersk og ældre germansk jernalder. Det omfatter også udgravningerne kaldet Skindbjerg 1 og 2.




Yngre germansk jernalder (ca.600 e. Kr.) og vikingetid (ca. 900- 950 e. Kr.)
Den yngste jernalderbebyggelse finder vi i den østlige del af Jelling. Her har der i 600 tallet ligget en gård med en 32 meter lang hovedbygning. Muligvis er den blot en af flere gårde i en landsby, der nu ligger godt gemt under den nuværende by.
Det samme kan siges om de to hustomter fra vikingetiden, der blev fundet 100 meter nordligere. De to huse har afløst hinanden i den første halvdel af 900 tallet. De er foreløbigt de eneste spor af huse i vikingetidens Jelling. Det yngste af husene kan i princippet nemt have været gæstet af både kong Gorm og kong Harald. Herfra har de kunnet følge det omfattende anlægsarbejde, der har været sat i værk med opførelsen af de kongelige monumenter i Jelling.
:

Jelling i jernalder og vikingetid.
Landbebyggelsen i Jelling kan følges igennem det meste af jernalderen. Udviklingen går i grove træk fra spredte enkeltgårde i den tidligste del af jernalderen til en mere varieret sammensætning af enkeltgårde, regelmæssigt anlagte landsbyer og endda en stormandsgård.
I stormandsgården ved Hvesager ses et tidligt eksempel på den magtelite der udvikledes i løbet af jernalderen, men hvorfor blev netop Jelling centrum for kongemagten i 900 årene.
Hvad var det der gjorde at kongerne Gorm og Harald hævede sig over resten af landets høvdinge, samlede riget og magten og gjorde danerne kristne. Var de blot de rette mænd på det rette sted og på det rigtige tidspunkt, eller skal forklaringen findes andetsteds.
Der er stadig mange spørgsmål der mangler at blive besvaret.
.

Jelling før Jelling
Vikingekongerne Gorm og Harald efterlod de imponerende monumenter midt i den nuværende Jelling by. Men hvad gik der forud for vikingernes Jelling, og hvor lå bebyggelserne henne.

Baggrunden for den viden vi har, kommer af resultaterne af en række arkæologiske udgravninger i de senere år, foretaget af Vejle Museum i forbindelse med flere store anlægsarbejder omkring Jelling.

.

kilde: Særudstillingen Jelling før Jelling, på Kongernes Jelling.

.
.


klik på billedet for større visning

Illustration: Arkæolog Peter Jensen, Moesgård

.

.

.

 

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2021-25