fortidensjelling    danmarkskonger    skriv dit navn med runer            

Kirken, højene og en del af palisaden ved Smededammen i Jelling

       

 Kort over Danmark

Da Ravningbroen 
blev fundet

.---------------------------------------------

1
6
2
3
4
6
7
8
6
6
1
2
3
4

.

 

 

 

 

.

.

 

 

 

 

 

.

.

.

 

 

 

 

.

.

.

.

.

.

.

.

..

.

.

.

Da vikingebroen dukkede op i engen ved Ravning St.
Af Knud E. Knudsen, Bredsten
..

Rekonstruktion af broen

.

I efteråret 1971 var jeg ved at pløje engen, som jeg havde forpagtet. Jeg ville som så mange andre prøve, om jeg kunne avle korn i engen, da vi ville sætte kreaturerne ud. Det blev nu aldrig nogen succes.
Under pløjningen stødte jeg kort før middag på noget hårdt. Jeg regnede med, at det var en sten.
Efter middag tog jeg en spade og en jernkæde med derned, for at få den her sten op, men det var ikke en sten, men derimod noget træagtigt noget, som ikke var til at få op ved at trække.
En traktor er udstyret med en trækbom, som kan hæves op og sænkes ned. Jeg gravede så fri om træet, og satte kæden om pælen. Jeg løftede så op af flere gange, og til sidst stod jeg med en stolpe, der var tre meter lang. Jeg slæbte den af vejen og pløjede videre, men der blev ved med at komme stolper i vejen. Til sidst havde jeg trukket en halv snes stykker op. Det var på et bestemt sted på engen, de kom frem. Grunden til det var, at vi havde drænet engen, og på dette sted var der noget tørveagtig jord som vandet hurtigere var trukket af, og af den grund var stolperne kommet til at stå i pløjelaget.

 

Her står jeg ved de 10 egestolper

.

Jeg kom så til at lægge mærke til at de alle var ens i firkant og spidset ens og meget nøjagtig.
Lærer Nourup, som havde med den slags ting at gøre kom så herud, og han kunne jo også se, at der var noget særligt ved stolperne. Han tog et billede af dem. Det var også lærer Nourup der satte sig i forbindelse med Nationalmuseet.
Medens jeg var ved at slæbe stolperne sammen, kom en nabo over til mig og fortalte, at sådanne stolper havde de fundet for over 20 år siden, da de gravede ud til fiskedamme, og ligeledes da åen blev udvidet. Jeg ville så vide hvad han havde gjort ved dem. Han sagde, at de havde brugt dem til brændsel, og derfor var det jo ikke kommet frem dengang.
I sommeren 1972 kom de så fra nationalmuseet med Thorkild Ramskov som leder. De begyndte så at grave, og det viste sig at der var 4 stolper tværgående. De målte 30 cm. på den ene side og lidt mere på den anden. Afstanden mellem stolperne i længderetningen var 2,40 m. Ved hver stolpe stod der en hasselkæp, som de må have brugt som afstandsmål, det er, hvad vi i dag forstår ved en landmålerstok. Der blev på et tidspunkt sendt et stykke af en stolpe ind til en dateringsprøve, og det viste sig at træet var fældet i år 970 plus minus 100 år. Man tror at måden stolperne er placeret på er ved, at de med en anordning er hejst op, og så ved egen vægt er sunket ned til fast bund, for de var jo ikke lige lange.

Museumsfolkene kom ud og gravede flere år i træk. Det viste sig, at der var 1700 bærende stolper, og ca. 800 støttestolper. Der er jo gået en masse træ til. Det må jo have taget en hel skov, og det var egetræ alt sammen. Længden på broen var som på den gamle Lillebæltsbro- 1,2 km.

Mens de gravede var der kommet en ny dateringsmetode, og den viste at broen var fra år 979, og på den tid var Harald Blåtand konge i Danmark med hovedsæde i Jelling. Man mente så, at det var ham, der havde ladet broen bygge. Broen er ikke nævnt i Danmarkshistorien, og det menes ikke, at den har haft så lang levetid.
I løbet af 980`erne flyttede Harald Blåtand kongesædet fra Jelling til Roskilde og så har det ikke været så vigtigt med broen.

Man ville gerne have fundet ud af, hvordan overbygningen havde set ud, men det fandt man desværre aldrig ud af. Overfladen regner man med har set ud som vist på de to eksempler der er stillet op i begge ender af broen. Tilkørselsvejene på begge sider, mener jeg de fandt. Op imod Ravning fandt de en vej, hvor der var lagt sten i hjulsporene, og af den grund mente man, at de havde kørt med enspænder vogne.

Til slut vil jeg da fortælle, at der en sommer blev holdt en fest, hvor der var optræden af udklædte riddere med sværd og skjolde. Selve broen var markeret med fakler. Det var meget flot. Der var en masse mennesker den aften, nogen mente, at der var omkring 1000 mennesker tilstede.

.

Rekonstruktion af broen

---------------------------------


Ravningbroen dukkede op igen efter 1000 år

Manden på traktoren bander længe stygt og inderligt. Her har han taget sig sammen til omsider at få det lille engstykke pløjet. Ploven er hægtet på traktoren, og nu skal det altså være. Så sker det, bum, ploven har ramt et eller andet hårdt. Med traktoren haler han det, et eller andet op. Det viser sig at være en enorm stolpe, helt sort er den og glat på alle sider. Hvem i alverden har dog fundet på at stikke den lodret ned i hans eng.

Så kører ploven igen, næsten 2½ meter, bum siger det igen, og igen, og igen. Snart har han fået samlet en hel bunke af sorte stolper, nogen ordentlige krabater for resten, de er mere end tre meter lange, og tunge. Bum, siger det igen, nu er det iriterende, og bum og bum, nu er det mere end iriterende, nu er det træls.
Men manden har efterhånden lagt mærke til at der er system i galskabet, stolperne er anbragt med nøjagtig lige stor mellemrum, og de står smukt på linie. Ege stolper på rad og række, det er nok bedst at ringe til museet i Vejle. De sender omgående en mand.

Vi er i Jylland i Vejle ådalen, ikke langt fra landsbyen Ravning. Det er i efteråret 1971 at gårdejer Knud Knudsen må opgive at pløje mere. Der er stolper i massevis i jorden, ikke bare en række, der er fire parallelle rækker og de peger lige ned mod åen. Manden fra Vejle Museum har tidligere lagt mærke til at der rager ligesom en stang op af en fiskedam derovre, han kan se den herfra, den står nøjagtig i sigtelinie. Er der stolperækker helt derover, men det er jo næsten en kilometer herfra. Det ligner en bro, i hvert fald understellet til en bro, hvad der har været over jorden er for længst forsvundet.
Jo, det må have været enormt længe siden, for ingen på egnen har nogen sinde hørt om den, hvis det altså er en bro. Men en bro på næsten en kilometers længde, det er lige så meget som den gamle Lillebæltsbro, sådan noget hører da vor tid til, eller hvad.

Nationalmuseet rykker ud den følgende sommer, og vikingetidseksperten Thorkild Ramskov er ikke i tvivl, det er en bro, den har været ganske lav, men lang. Stolperne står som sagt i rette linier og med samme mellemrum. Det gør det ganske enkelt at finde hvad der mangler, og det er ikke så lidt. Der er 1700 store stolper, alle af solidt egetræ. De er ikke savet til, selv om overfladerne er glatte og regelmæssige som om de kom fra en moderne savværk, men de er alle sammen tilhugget med økse, og de der har gjort det, har nærmest været virtuoser, men sikke et arbejde.

Et lille stykke træ er sendt til København, og kulstof 14 metoden siger år 980, plus, minus 100 år. Det viser sig kort efter at være utrolig nøjagtig, en ny metode er på vej, dendrokronologien, altså aldersbestemmelse udfra det mønster som årringene danner, og nu ved arkæologerne at alle egetræerne er fældet i året 979, det må have ryddet en hel skov, eller måske endda flere.
Og vi der var så stolte af de broer vi byggede i trediverne, Lillebæltsbroen, Storestrømsbroen, Mønbroen, for slet ikke at tale om den nye Lillebæltsbro.
Vikingerne er kommet os 1000 år i forkøbet. 979 giver os et historisk holdepunkt, Harald Blåtand er konge, og han bygger de store ringborge, trelleborgene på samme tid. Er disse borge og Ravningbroen forudsætningen for at han vandt sig Danmark og Norge og
gjorde danerne kristne, som han roser sig af på den store sten i Jelling, få kilometer fra Ravning. Ingen har som sagt hørt om broen før, den har ikke sat sig spor i form af sagn og myter, men måske forfaldt den efter bare 50- 60 års brug, træbeskyttelse var ikke opfunden i vikingetiden. Men en lille detalje skal vi lige have med. Sogneskel følger altid naturlige grænser i terrænet, bare ikke her. Skellet mellem Nørup og Bredsten sogne har altid ganske umotiveret gået tværs over ådalen lige netop her, den har fulgt broen ganske nøje, det eneste spor den altså har efterladt sig, indtil gårdejer Knud Knudsens plov ramlede ind i det der var tilbage af den.

Radioudsendelse om Ravningbroen af Bøje Marstal

Læs også: 
Ravningbroen

Vikingebroen i Ravning

 

.

 

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2021-25