fortidensjelling    danmarkskonger    fotos    links   skriv dit navn med runer        

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

 Kort over Danmark

Vikingebroen i Ravning

.---------------------------------------------

.

.

Fotos

Runestenene i Jelling

Jelling Kirke

Jellinghøjene

 

.

.

.

.

.

.

....

..

Rekonstruktion af broen

.

Jelling var en stormagt

Indlæg i Vejle Amts Folkeblad af Jørgen Lund.

Det har altid undret mig, at to høje i Jelling kunne erobre England. Tusinder af soldater og ikke mindst transport af disse med alt deres udstyr. Vikinger med tonsvis af våben og fødevarer incl. levende dyr, blev transporteret langt bort og over det åbne hav. Det har noget med tid og præcision at gøre. Det skulle gøres i stort omfang og på kort tid, og så for 1000 år siden.

Men her er beviset på at Jelling kunne præstere den magtudfoldelse.

Jeg er bygningsingeniør af profession. Når jeg betragter den jordpåfyldning der er lagt over Ravningbroen ovenpå søjlerækken, for arkæologisk at hindre forrådnelse, siger jeg til mig selv: Der er noget galt. Vikingerne har omhyggeligt udsøgt sig det bredeste terræn, det absolut mest ufornuftige og mest vanskeligste sted, at slå en bro over, endog selv om der er masser af smalle steder, hvor en bro også i vikingetiden, ikke ville have været nogen problem.

Museumsinspektør Ramskou, der har foretaget udgravningen af pælene, kunne ikke undlade et gisp i sin bog-----og så finder man pludselig sådan en bro, over et af de bredeste steder over Vejle ådal. Alligevel bygger de en bro, der er 700 meter lang, 5-6 meter bred og så solid, at den kan bære 5 tons pr.m2 jvf.rådgivende ingeniørfirma COWI-Consult. Der er anvendt 1700 pæle med en kæmpetværsnit på 30 cm.x 30 cm. plus 800 skråstolper.

Det var en bro, der kunne bære tunge køretøjer af en størrelse, der slet ikke fandtes dengang. Der er ingen, heller ikke arkæologerne, der kan forklare hvad vikingerne skulle bruge så kraftig en bro til, da den formodentlig højst skulle bære nogle ryttere. Ej heller har der været tæt trafik, snarere nogle få fodgængere, og hvis man ville fra Jelling til hærvejen, behøvede man bare at gå få kilometer mod vest.

Broen forekommer således total overflødig og meningsløs. Alligevel var det vikingetidens kraftigste og største bygværk. En kæmpeopgave, der må have haft et yderst vigtigt formål. Hvilket? Det er klart, at en bygningsingeniør bliver nysgerrig.

Hvad nu hvis det ikke var en bro?

Hele området var dengang en stor sø, der efterhånden voksede op som mose og det helt ned til Vejle fjorden i ubrudt længde. Fagfolk siger, at der er 18 meter dynd ved Vejle. Med en tilvækst på mosedannelsen på 2,5 mm pr. år, var der for 1000 år siden masser af vand fra fjorden op forbi broen og søen. Denne tilvækst er yderst tænkelig, siger fagfolk.

Derfor: Hvor dyb var søen dengang for 1000 år siden. Hvor høj var vandhøjden? Det kan man ikke vide nøjagtigt. Og dog har vi beviset. Inspektør Ramskous billede side 3 i Skalk 1977 afslører forholdene. Et enkelt billede, der egentlig er historisk, fordi den bekræfter hele historien. Billedet forestiller en pæl fra rækken tilspidset i bunden og 3,5 meter lang. Foroven mangler yderlig en længde der er rådnet væk på grund af luft,- også luft ved en vandstandssænkning i tidens løb.

På grund af mosedannelsen var pælene gemt i mange mange år, indtil et drænarbejde for ca. 50 år siden sænkede moseoverfladen så meget, at toppen lige kunne skimtes, og broen derved opdaget. Vi går tilbage til år 1000. Afstand fra bund til vandoverflade = a. Afstand fra vandoverflade til dæk var = b = skønnet til 1 meter højst. Lad os sige, at 1 meter af pælens top er rådnet væk. Pælens samlede længde var så 4,5 meter. Funderingsdybden sættes til c = 1 meter. Altså: a+b+c = a+1+1. Dvs. Vandhøjden a = 2,5 meter. Beviset bekræfter kun, at man kunne sejle fra fjorden op og ind i søen, selv med langskibe. Skibene stak 1,3 - 1,6 meter.

Her kunne skibene lægge til langs broen. Alle mulige skibe, store og små. Ved simpel matematik har jeg regnet ud at der kunne ligge 250 - 350 skibe i søen. Broen var ikke en bro, men omlastningskaj med det formål at koncentrere. Den første Englandskaj lå ikke i Esbjerg, men i Vejle ådal. Her kom mindre både med tusindvis af folk, fødevarer , våben og salgsvarer og lagde til ved kajens østside, den ydre kaj. De kom alle steder fra, det var den letteste transportmåde dengang.

Fra bådene lossede man alt ind på kajen, hvor det blev fordelt til langskibene og de store havbåde. Alle disse skibe lå på kajens vestside, inde i søen. Kajen dannede en havn. De store skibe var beskyttet af kajen, der yderligere var befæstet. Linieskibene og havbådene sejlede hæren til England og Frankrig og sejlede frem og tilbage. I England kæmpede mange tusind vikinger f.eks. i slaget om Canterbury. Danelagen, dvs. midt England var skabt, og en dansk søn af Gorm familien blev konge over England som Knud Den Store. Han ligger i dag i Winchester Domkirke.

Ovenpå dette historiske vingesus skal vi se på tiden. De islandske sagaer fortæller om Jomsvikingerne, at de havde en kunstig havn, hvor der kunne ligge 360 langskibe på en gang, alle sammen låst inde i borgen. De Islanske sagaer regnes for troværdige. Jomsvikingerne havde nær tilknytning til Gorm Den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg, dvs. Jelling, der var imperiets center, altså få km.fra vor havn.

Havnen var Jomsborg

Navnet Jomsborg var måske blevet skabt ved den tætte tilknytning til engelsk og fransk påvirkning. De var tæt på disse sprogområder. Jomsborg er derfor sprogligt dannet af ordet Gormsborg. Her er J=G (Sct.Jørgen = Sct. Georg), r er faldet bort. I øvrigt eksisterer J øjensynligt ikke i rune alfabetet.

Fra havnen kunne man, foruden ved ryttere, komme i forbindelse med Jelling ved hjælp af Troldborg Ringvold, der ligger højt over havnen i samme kote som højene i Jelling. Herfra kunne man tænde bål-baune, specielt hvis der var fare på færde. Meget afbrændt materiale er fundet her af Nationalmuseet.

Kongsgården der ikke er fundet endnu, var ganske givet kommandocentral og hjernen, godt beskyttet lå den inde i landet i et folkerigt område. Placering af havnen var central for beherskelse af hele Sønderjylland, der dengang var uden diger og derfor fyldt med vand til at sejle på. Her holdt man Venderne m.fl. på plads i Nordtyskland.

Kajen blev bygget i år 979, jvf. træringene. Jomsvikingerne blev alle mand halshugget af Kong Magnus den Gode af politiske grunde, da han erobrede Jelling. Samtidig blev Jomsborg ødelagt. Det var ca. i år 1043. Det var netop på det tidspunkt, at kajen, og dermed havnen, holdt op med at eksistere.

Sagt på en anden måde. Det passer uhyggeligt fint sammen, fordi havnen var Jomsborg, eller Gormsborg.
.

Se også Ravningbroen

Vikingebroen og Ravningbroen er den samme, fortalt ud fra forskellige synsvinkler.

 

 

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2017-21