Danmark

             fortidensjelling       skriv dit navn med runer       

Kirken, højene og en del af palisaden ved Smededammen i Jelling

       

   Kort over Danmark

Vikingehåndværkere

.---------------------------------------------

1
6
2
3
4
6
8
6
6
1
2
3
4

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

.

.

 

 

 

.

...

.

Håndværkere og kunstnere blev betegnet med samme ord, smidr, eventuel sammensat med ordet for det materiale eller den genstandstype de arbejdede med, f.eks. tresmidr.

Vikingetidens håndværkere kunne være
Smeden
Buemageren
Guld og Sølvsmeden
Glasperlemageren
Plantefarveren
Væverne
Horn og Benmageren
Ravsliberen
Instrumentmageren
og mange flere

.

Urnesstil. Udskåret portal og dør genanvendt i midten af 1100 årene i den nuværende trækirke i Urnes, med elegant bølgende sammenfletninger af tynde, anæmiske dyr,slanger og plantetråde.

.
.

 

..

Mammenstil. Øksen fra Mammengraven i Jylland, ornamenteret med stor fugl indlagt i sølvtråd. På øksens anden side er et rankeornament. Øksens længde er 17,5 cm. målt vinkelret på nakken og midt for denne.

.

Gode våbensmede og skibssmede var højt ansete, men det vides ikke hvilken status smykkesmede og andre kunsthåndværkere havde, bortset fra runestenskunstnere. Det er de eneste der har signeret kunstværker fra vikingetiden.
.


Harald Blåtands runesten i Jelling.

.

Vikingernes kunst var vital, fantasifuld og selvbevist, den var fællesnordisk, og den var deres egen. Det gælder for såvel den ornamentale og bildende kunst som for digtningen. Som kunstart levede digtningen længst. Endnu i første halvdel af 1200 årene blev den værdsat i toneangivende kredse i Norden, men den mestredes især af islændinge, og omkring 1220 skrev Snorre Sturlasson, der selv var digter, sin bog om digterkunsten, Edda. Den giver en nøgle til forståelsen af skjaldedigtningens komplicerede konventioner. Uden Snorres forklaringer ville meget af indholdet være uforståeligt i dag. Men der findes ingen nøgle til den lige så komplicerede ornamentale og bildende kunst, der tydeligvis også havde sine konventioner. Vi må i dag søge at forstå disse ved at bruge øjnene, og betydningsindholdet forstår vi sjældent. Men meget havde formentlig, især ornamentale funktioner, og et trænet øje vil facineres af liniespillenes elegance og af kraften og fantasien.

Vikingernes kunst søgte kontrast, kulør og harmonisk bevægelse. Det var en prangende kunst, men dens formsprog blev forstået og værdsat. På gode arbejder blev detaljer udført med samme omhu som helheden, og ofte er ornamentikken i så lille format, at man må meget tæt på for at kunne opfatte den.

Det som er bevaret er først og fremmest en brugskunst der udfolder sig på funktionelle genstande af snart sagt enhver art, dragter, dragtspænder, skibe, våben, slæder, rideudstyr, bygninger, mindesten, vægtæpper, bægre og meget andet. Tredimentional kunst optræder mest i form af hoveder, som regel dyrs, der afslutter og markerer vigtige konstruktive led på større og mindre genstande, f.eks. en vogn eller skrin.

.

Jellingbægeret

.

Udfoldning af Jellingbægeret

.

 

Et af beslagene fra graven i Jellings ældste kirke

.

De mest brugte materialer må have været tekstiler og træ, men kun lidt af det er bevaret. Bortset fra på Gotland blev mindesten først udsmykkede efter midten af 900 årene, måske med Harald Blåtands Jellingsten som forbillede. Herefter er der en hel del ornamenterede sten, nogle i Danmark og Norge men flest i Sverige. Småkunst på metal kendes i massevis, især fra grave og skattefund, og vigtige motiver var båndfletninger og båndslyng, slanger, fugle, dyr og menneskefremstillinger.

.

.

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2021-25