fortidensjelling    danmarkskonger    fotos    links   skriv dit navn med runer        

Kirken, højene og en del af palisadehegnet ved Smededammen i Jelling

       

   Kort over Danmark

Apostelfigurerne
i Jelling Kirke

.---------------------------------------------

.

 

 

Fotos

Runestenene i Jelling

Jelling Kirke

Jellinghøjene

.

.

.

.

 

 

 

 

.

.

.

.

...

 

Historien om de gamle figurer i Jelling Kirke

De gamle figurer i Jelling Kirke er dateret til ca. år 1500 og kom til Jelling omkring 1715, da Niels Morville fra Brandbjerg købte en gammel og ubrugelig altertavle fra Middelfart Kirke for 4 Rdl.

I kirkeværgens regnskab for Middelfart Kirke kan man for året 1714-15 læse følgende: 13 August bekom Niels Morville paa Brandbjerg udj Jylland den gamle ubrugelige Alter Taufle mesten udj og overalt var forfaulet og opraadnet, haver ligget over 62 Aar og blev ført til Jelling Kirke udj Jylland og gav derfor 4 Rdl.

Altertavlen er angiveligt stillet op efter at kirken blev istandsat efter branden i 1679 og har formentlig stået der indtil en hvælving i 1874 styrtede ned i koret.

Fra 1870 findes der en fyldig beskrivelse af altertavlen i "Nordisk Billed- Magazin".
Her berettes der, at der på altertavlen findes tre malerier, i midten Kristus med de to disciple i Emmaus, til venstre Herrens lidelse i Getsemane have og til højre hans opstandelse.
Imellem disse billeder er der tynde spiralsnoede og forgyldte søjler, der foroven afsluttes med de fire evangelisters "tankebilleder": englen, løven, oksen og ørnen.
Ovenover er der et billede af den Korsfæstede, og øverst oppe ses Frelseren med korset, trædende på en slange eller en lindorm.
Desuden er altertavlen smykket med ni hvidmalede figurer, sandsynligvis apostle.
Til slut konstateres det at "altertavlen er ret smuk" og at der under de tre malerier er anført de tilsvarende bibelord: " Bliv hos os; thi det er imod Aften og Dagen helder", " Min Fader, er det muligt, da gaa denne Kalk fra mig". " Christus er given hen for vore Overtrædelser".

.

Ud fra denne beskrivelse har Jørgen Oscar Pedersen, Mølvang, givet et bud på hvordan altertavlen kunne have set ud.

.

Altertavlen var smykket med ni hvidmalede figurer, "sandsynligvis apostle, i det mindste den ene, St. Peder med nøglerne".

Det er værd at bemærke, at der i beskrivelsen tales om ni figurer, og altså ikke tolv apostle og en helgeninde, sådan som man i eftertiden vel egentlig har regnet med.

I 1875 blev altertavlen fjernet fra sin plads i koret. Det skete i sammenhæng med at man fandt de gamle kalkmalerier, som blev genopført i kopi af Magnus Pedersen.

Resterne af altertavlen blev anbragt på kirkeloftet, men en lærer Chr. Nielsen finder dem i så forsømt tilstand, kastet hulter til bulter og udsat for fugt og overstrøet med ugleexcrementer, at han mener, de ville få en mere sikker plads hos ham, end i Jelling Kirke.

I september 1893 kommer det Nationalmuseet for øre, at altertavlen er fjernet fra Jelling Kirke og man beder provst G. E. Becker undersøge, om rygterne har noget på sig, nemlig om kirkens værge har skænket en skolelærer fra Horsensegnen nogle tøndesække gl. figurer og fyldninger, som han ville lave sofaer af.

Kirkeværgen måtte tilstå, at det var rigtigt. Han undskyldte sig med at tingene var blevet så medtagne af ælde, da de var nedtaget i 1875, og at professor Magnus Pedersen, der malede koret, havde sagt, at de ikke havde nogen værdi på grund af ælde, ej heller i kunstnerisk henseende.

Efter en længere korrespondance mellem kirkeværgen og Nationalmuseet lykkes det at få de seks apostle og Catharina tilbage til Jelling Kirke. De to manglende figurer var brugt som betaling for undervisning. De var for længst solgt videre til en mand i Paris, og er derfor aldrig kommet tilbage til Jelling Kirke.

.

De indbyggede figurer i orgelpulpituret

.

De syv figurer der kom tilbage til kirken blev bygget ind i det allerede eksisterende orgelpulpitur og blev senere, formentlig i 1950erne anbragt på nogle små konsoller på skibets nordvæg. I forbindelse med restaureringen i 1970erne blev de placeret ved døbefonden.

De seks apostelfigurer, der er ophængt på tårnets sydvæg, er udført i perioden 1980 til 1985 af Henry Bayer.

.

1. 2. 3.

 

4. 5. 6.

.

1. Andreas med Andreas-korset
2. Fillip med kors med dobbelt tværbjælke. Han står på en stendynge, hvilket
refererer til, at han led martyrdøden ved at blive stenet.
3. Thomas med vinkel og en arbejdstegning, hvilket refererer til, at han drog til
Indien og byggede kirker.
4. Simon Selotes med en sav, som viser hen til, at han led martyrdøden ved at
blive savet i stykker i levende live.
5. Jacob Alfæus` søn. Han drog til Ægypten hvor han blev pryglet ihjel med
køller eller valkestokke.
6. Mathias med dobbeltøkse og åben bibel. Mathias er lavet som erstatning for
Judas Iskariot.
.

.

De seks gamle apostelfigurer, der hænger på tårnets nordvæg er dateret
til ca. år 1500.

.

1. 2. 3.

.

4. 5. 6.

..

Det kan være svært med sikkerhed at bestemme middelalderlige figurer. De kan gennem århundrederne have gennemgået så hårdhændede restaureringer, at det kan have ændret deres udseende betydeligt.
Som regel er apostelfigurerne forsynet med individuelle kendetegn, attributter, der hentyder til deres martyrium.

Tager man udgangspunkt i de seks apostelfigurers attributter, skulle det være ret sikkert, at nr.1. er Jacob den Ældre. Han er søn af Sebedæus og broder til Johannes. Han virkede efter Jesu himmelfart i Jerusalem, i Samaria og ifølge traditionen også i Spanien. Ved påsketid år 44 blev han halshugget af Herodes Agrippa og skulle derfor egentlig som attribut have haft et sværd. Som regel afbildes han dog som her, som pilgrim med pilgrimstav, pilgrimstaske og en pilgrimshat med musling.

Nogenlunde sikkert skulle det også kunne fastslås, at nr. 3. er Bartolomæus også kaldet Natanael. Det er ham, der i Johannesevangeliet 1,47 omtales som "en israelit, i hvem der ikke er svig". Han missionerede bl.a. Indien, Mesopotamien, Arabien og Armenien. Man plejer at afbilde ham med en kniv og en stump af hans hud, eftersom kong Astyages i Armenien ifølge legenden lod ham flå levende.

Nr. 6. i rækken skulle man nogenlunde sikkert kunne udnævne til Johannes. Hans attribut er en kalk, ofte med en slange, øgle eller drage. En Dianapræst i Efesus skal have givet ham et bæger med gift. Da Johannes gjorde korstegnet over bægeret, "flyede giften i en slanges skikkelse".

Mere usikkert ligger det med nr.2. Naturligt ville det være at gætte på Matthæus, der lige som Johannes var både apostel og evangelist. Før sin omvendelse hed han Levi og var først tolder. Efter Jesu himmelfart skal han have virket rundt omkring i Palæstina og i Æthiopien, hvor han blev dræbt med sværd ved et alter. Hans kendetegn kan være et sværd, en økse eller en hellebard. Under henvisning til virksomheden som tolder kan han også være forsynet med en pengepung eller et regnebræt.
En anden mulighed er "Hedningernes apostel" Paulus. Han var ikke blandt de apostle, der fulgte Jesus, men senest år 120 blev han regnet med til "apostlene", dvs. de tolv apostle i Jerusalem. Han blev som romersk statsborger henrettet med sværd ca. år 67, og har derfor også sværdet som kendetegn.

Der burde egentlig ingen tvivl herske om, at nr.5. forestiller Peter.
Han virkede for evangeliet rundt om i Palæstina, ja endog i Lilleasien, Antiokia og Rom, hvor han blev korsfæstet år 67. Hans fornemste attribut er en eller to nøgler jf. Matth. 16,19: "Jeg vil give dig himmerigets nøgler".
Når der alligevel opstår tvivl, skyldes det, at der er usikkerhed om, hvorvidt nøglerne rettelig har hørt til figur nr. 4.

Den resterende figur, hvad enten det er nr. 4. eller nr. 5. er svært at bestemme på grundlag af attributterne. Bayer har, da han besluttede at supplere apostelrækken, undladt at medtage Judas Taddæus, også kaldet Lebbæus. Det må betyde, han har ment, at Judas allerede var repræsenteret i den gamle række. I så fald må det være denne figur, han har haft i tankerne.
Judas Taddæus skal have virket for evangeliets udbredelse vidt omkring, bl.a. i Persien, hvor han blev slået ihjel med stok, der herefter blev hans attribut. Andre mulige kendetegn kunne være en hellebard, en økse eller et skib, der symboliserer hans missionsrejser.

.

Kilde: Gunni Højvang
Michael Christensen

 

 
  www.fortidensjelling.dk    Erik Lynge Stenager Privacy. ©2017-21