Historien om de gamle figurer i
Jelling Kirke
De gamle figurer i Jelling
Kirke er dateret til ca.
år 1500 og kom til Jelling omkring 1715, da Niels Morville fra
Brandbjerg købte en gammel og ubrugelig altertavle fra Middelfart
Kirke for 4 Rdl.
I kirkeværgens regnskab for
Middelfart Kirke kan man for året 1714-15 læse følgende: 13
August bekom Niels Morville paa Brandbjerg udj Jylland den gamle
ubrugelige Alter Taufle mesten udj og overalt var forfaulet og
opraadnet, haver ligget over 62 Aar og blev ført til Jelling Kirke
udj Jylland og gav derfor 4 Rdl.
Altertavlen er angiveligt stillet
op efter at kirken blev istandsat efter branden i 1679 og har
formentlig stået der indtil en hvælving i 1874 styrtede ned i
koret.
Fra 1870 findes der en fyldig
beskrivelse af altertavlen i "Nordisk Billed- Magazin".
Her berettes der, at der på altertavlen findes tre malerier, i
midten Kristus med de to disciple i Emmaus, til venstre Herrens
lidelse i Getsemane have og til højre hans opstandelse.
Imellem disse billeder er der tynde spiralsnoede og forgyldte søjler,
der foroven afsluttes med de fire evangelisters
"tankebilleder": englen, løven, oksen og ørnen.
Ovenover er der et billede af den Korsfæstede, og øverst oppe ses
Frelseren med korset, trædende på en slange eller en lindorm.
Desuden er altertavlen smykket med ni hvidmalede figurer,
sandsynligvis apostle.
Til slut konstateres det at "altertavlen er ret smuk" og
at der under de tre malerier er anført de tilsvarende bibelord:
" Bliv hos os; thi det er imod Aften og Dagen helder",
" Min Fader, er det muligt, da gaa denne Kalk fra mig".
" Christus er given hen for vore Overtrædelser".
.
Ud fra denne
beskrivelse har Jørgen Oscar Pedersen, Mølvang, givet et bud på
hvordan altertavlen kunne have set ud.
.
Altertavlen var
smykket med ni hvidmalede figurer, "sandsynligvis apostle, i
det mindste den ene, St. Peder med nøglerne".
Det er værd at bemærke, at der i
beskrivelsen tales om ni figurer, og altså ikke tolv apostle og en
helgeninde, sådan som man i eftertiden vel egentlig har regnet med.
I 1875 blev
altertavlen fjernet fra sin plads i koret. Det skete i sammenhæng
med at man fandt de gamle
kalkmalerier,
som blev genopført i kopi af Magnus Pedersen.
Resterne af
altertavlen blev anbragt på kirkeloftet, men en lærer Chr. Nielsen
finder dem i så forsømt tilstand, kastet hulter til bulter og
udsat for fugt og overstrøet med ugleexcrementer, at han mener, de
ville få en mere sikker plads hos ham, end i Jelling Kirke.
I
september 1893 kommer det Nationalmuseet for øre, at altertavlen er
fjernet fra Jelling Kirke og man beder provst G. E. Becker undersøge,
om rygterne har noget på sig, nemlig om kirkens værge har skænket
en skolelærer fra Horsensegnen nogle tøndesække gl. figurer og
fyldninger, som han ville lave sofaer af.
Kirkeværgen
måtte tilstå, at det var rigtigt. Han undskyldte sig med at
tingene var blevet så medtagne af ælde, da de var nedtaget i 1875,
og at professor Magnus Pedersen, der malede koret, havde sagt, at de
ikke havde nogen værdi på grund af ælde, ej heller i kunstnerisk
henseende.
Efter
en længere korrespondance mellem kirkeværgen og Nationalmuseet
lykkes det at få de seks apostle og Catharina tilbage til Jelling
Kirke. De to manglende figurer var brugt som betaling for
undervisning. De var for længst solgt videre til en mand i Paris,
og er derfor aldrig kommet tilbage til Jelling Kirke.
.
De
indbyggede figurer i orgelpulpituret
.
De
syv figurer der kom tilbage til kirken blev bygget ind i det
allerede eksisterende orgelpulpitur og blev senere, formentlig i
1950erne anbragt på nogle små konsoller på skibets nordvæg. I
forbindelse med restaureringen i 1970erne blev de placeret ved døbefonden.
De
seks apostelfigurer, der er ophængt på tårnets sydvæg, er udført
i perioden 1980 til 1985 af Henry Bayer.
.
1. 2. 3.
4. 5. 6.
.
1.
Andreas med Andreas-korset
2. Fillip med kors med dobbelt tværbjælke. Han står på en
stendynge, hvilket
refererer til, at han led martyrdøden ved at blive stenet.
3. Thomas med vinkel og en arbejdstegning, hvilket refererer til, at
han drog til
Indien og byggede kirker.
4. Simon Selotes med en sav, som viser hen til, at han led martyrdøden
ved at
blive savet i stykker i levende live.
5. Jacob Alfæus` søn. Han drog til Ægypten hvor han blev pryglet
ihjel med
køller eller valkestokke.
6. Mathias med dobbeltøkse og åben bibel. Mathias er lavet som
erstatning for
Judas Iskariot.
.
.
De
seks gamle apostelfigurer, der hænger på tårnets nordvæg er
dateret
til ca. år 1500.
.
1. 2. 3.
.
4. 5. 6.
..
Det
kan være svært med sikkerhed at bestemme middelalderlige figurer.
De kan gennem århundrederne have gennemgået så hårdhændede
restaureringer, at det kan have ændret deres udseende betydeligt.
Som regel er apostelfigurerne forsynet med individuelle kendetegn,
attributter, der hentyder til deres martyrium.
Tager
man udgangspunkt i de seks apostelfigurers attributter, skulle det være
ret sikkert, at nr.1. er Jacob den Ældre. Han er søn af Sebedæus
og broder til Johannes. Han virkede efter Jesu himmelfart i
Jerusalem, i Samaria og ifølge traditionen også i Spanien. Ved påsketid
år 44 blev han halshugget af Herodes Agrippa og skulle derfor
egentlig som attribut have haft et sværd. Som regel afbildes han
dog som her, som pilgrim med pilgrimstav, pilgrimstaske og en
pilgrimshat med musling.
Nogenlunde
sikkert skulle det også kunne fastslås, at nr. 3. er Bartolomæus
også kaldet Natanael. Det er ham, der i Johannesevangeliet 1,47
omtales som "en israelit, i hvem der ikke er svig". Han
missionerede bl.a. Indien, Mesopotamien, Arabien og Armenien. Man
plejer at afbilde ham med en kniv og en stump af hans hud, eftersom
kong Astyages i Armenien ifølge legenden lod ham flå levende.
Nr.
6. i rækken skulle man nogenlunde sikkert kunne udnævne til
Johannes. Hans attribut er en kalk, ofte med en slange, øgle eller
drage. En Dianapræst i Efesus skal have givet ham et bæger med
gift. Da Johannes gjorde korstegnet over bægeret, "flyede
giften i en slanges skikkelse".
Mere
usikkert ligger det med nr.2. Naturligt ville det være at gætte på
Matthæus, der lige som Johannes var både apostel og evangelist. Før
sin omvendelse hed han Levi og var først tolder. Efter Jesu
himmelfart skal han have virket rundt omkring i Palæstina og i Æthiopien,
hvor han blev dræbt med sværd ved et alter. Hans kendetegn kan være
et sværd, en økse eller en hellebard. Under henvisning til
virksomheden som tolder kan han også være forsynet med en
pengepung eller et regnebræt.
En anden mulighed er "Hedningernes apostel" Paulus. Han
var ikke blandt de apostle, der fulgte Jesus, men senest år 120
blev han regnet med til "apostlene", dvs. de tolv apostle
i Jerusalem. Han blev som romersk statsborger henrettet med sværd
ca. år 67, og har derfor også sværdet som kendetegn.
Der
burde egentlig ingen tvivl herske om, at nr.5. forestiller Peter.
Han virkede for evangeliet rundt om i Palæstina, ja endog i
Lilleasien, Antiokia og Rom, hvor han blev korsfæstet år 67. Hans
fornemste attribut er en eller to nøgler jf. Matth. 16,19:
"Jeg vil give dig himmerigets nøgler".
Når der alligevel opstår tvivl, skyldes det, at der er usikkerhed
om, hvorvidt nøglerne rettelig har hørt til figur nr. 4.
Den
resterende figur, hvad enten det er nr. 4. eller nr. 5. er svært at
bestemme på grundlag af attributterne. Bayer har, da han besluttede
at supplere apostelrækken, undladt at medtage Judas Taddæus, også
kaldet Lebbæus. Det må betyde, han har ment, at Judas allerede var
repræsenteret i den gamle række. I så fald må det være denne
figur, han har haft i tankerne.
Judas Taddæus skal have virket for evangeliets udbredelse vidt
omkring, bl.a. i Persien, hvor han blev slået ihjel med stok, der
herefter blev hans attribut. Andre mulige kendetegn kunne være en
hellebard, en økse eller et skib, der symboliserer hans
missionsrejser.
.
Kilde: Gunni Højvang
Michael Christensen
