fortidensjelling     danmarkskonger                  

 

Sagnkongerne

indtil Gorm den Gamle

Uffe hin Spages sejr over den saksiske kongesøn

.

.

Før Gorm den Gamle
Vi ved meget lidt fra denne tid, men nogle samtidige, eller næsten samtidige udenlandske skribenter, især fra de frankiske annaler, de engelske munke, vatikanets arkiver i Rom, de nordiske sagaer, skrev om markante danske konger. Der fandtes ikke historieskrivere i Danmark på denne tid. Et fælles indtryk fra skribenterne er, at de danske konger var endog meget krigeriske. Meget senere har Saxo Grammaticus og Svend Aggesen givet deres mening om sagnkongerne.


Mange af sagnkongerne har regeret over en del af landet, så der har været flere samtidig, så de kunne også overfalde hinanden.
Men, sagn er sagn, og intet er sikkert, slet ikke årstal.
Men, man kan vel også sige at sagn nok ikke kommer ud af ingenting, og det kan meget vel være at alle vore sagn engang var levende og virkelige.
Rækkefølgen som kongerne er opstillet i er ikke sikker.

 

       sagnkongerne Fortidens Jelling .

.

Regner Lodbrog


Der fortælles mange sagn om hvorledes den navnkundige søkonge Regner Lodbrog hærgede i Frankrig og England, ja helt ned til Italien.
Han vandt ved sit mod den svenske kongedatter Tora Borgarhjort, og blev efter hendes død gift med Kraka, som han troede var en norsk bondepige, men som var datter af en navnkundig konge.
Til sidst gjorde han et togt til nordengland, men her blev han overvundet af kong Ella og kastet i ormegraven.
Da de giftige slanger bed ham, gik han syngende i døden og sluttede med at sige "grynte ville grisene, hvis de kendte galtens kår". Med grisene mente han sine tapre sønner, og de kom også snart til England, fangede kong Ella og udskar en ørn på hans ryg, så havde de hævnet deres fader.

Regner Lodbrog var gift 2 gange, første gang med Thora Borgarhjort, anden gang med Kraka, og havde børnene:
Bjørn Jernside-Ivar Benløs-Ubbe-Hvitserk-Sigurd orm i øje-Halfdan Ragnarson-Fridleiv Ragnarson-Eirik Vindhatt Ragnarson-Thomas Blodscar Ragnarson-Regnald-Dunyat Ragnarson- Rathbarth Ragnarson-Agnar Ragnarson.

Regner Lodbrogs sønner nævnes som de førende ved grundlæggelsen af Danelagen i England.

Fra vore naboer får vi gennem gamle skrifter besked om de nordiske vikinger, eller normanner, som frankerne kaldte dem, fordi de kom fra nord.
Først kom de i store skarer,der især hjemsøgte kirker og klostre, for der var de rigeste bytte at hente, og om vinteren drog de hjem igen.
Senere sluttede flere vikingehære sig sammen under en fælles høvding, og nu gik det ud på at vinde land. De blev så stærke, at de tog fast ophold i forskellige lande og erobrede store stykker af dem.
Det var for det meste kun ringe modstand de mødte. I England søgte kongerne at købe dem bort med penge, og i Frankrig bad præsterne i kirken, "fri os herre, fra de vilde normanner".

Regner Lodbrogs sønner indtog hele det nordlige England (Danelagen), der i lang tid styredes efter danske love.
En anden dansk høvding som kaltes Ganger Rolf, indtog efter mange års kampe et stort stykke af det nordlige Frankrig. Det fik navnet Normandiet, og som det stadig hedder.

Det var især danerne, der foretog vikingetogt til England og Frankrig, ja helt til Middelhavet.

Svenskerne hærgede derimod i landene øst for Østersøen, hvor de kom til at råde over et stykke land som blev kaldt Garderige. De nåede ad Ruslands store floder helt ned til Sortehavet og til Konstantinobel, (Istanbul) som de kaldte Miklagård, (den store stad). Her fik mange nordboer tjeneste som kejserens livvagt, fordi han stolede mere på dem end på sine egne folk. De blev kaldt væringer.

Nordmændene tog på vikingetogter til Irland, Skotland og øerne deromkring og stiftede norske riger. De tog på opdagelsesrejser ud på det ukendte hav og kom til de øde øer, Færøerne og Island, hvor de bosatte sig og lavede deres egne love, og hvor deres efterkommere lever den dag i dag. Islænderne tog ofte på rejse til de nordiske lande og fortalte on de islandske sagaer.
Fra Island opdagede de både Grønland og Nordamerika (år 1000), men de der bosatte sig der, blev flere hundrede år efter dræbt af eskimoerne som de ikke havde regnet for noget, og derfor kaldte skrellinger.

 

       
      Dan 300-400 årene
       Humble
       Lotther
       Skjold
       Halvdan
       Frode Fredegod
       Roar 400 - 500 årene
       Helge 400 - 500 årene
       Rolf Krake 400 - 500 årene
       Hjarvard
       Vermund og Uffe Hin Spage 400 - 500 årene
       Chochilaicus omkring 515
       Ogendus  (Agantyr) ca 710
       Harald Hildetand ca. 710 - 770
       Sigfred 770 - ca. 800
       Godfred 800 - 810
       Hemming 810 - 812
       Regner Lodbrog 800 tallet
       Sigfred II død 812
       Anulo død 812
       Harald Klak død 852
       Regindfrid død 814
       Rudolf død 873
       Rorik sidst omtalt i 873
       Horik I 813 - 854
       Horik II før 857 - efter 864
       Sigfred III 873 - 887
       Halvdan levede 873
       Helge 890 erne
       Olaf ca. 910
       Gyrd efter 910
       Gnupa efter 910
       Sigtryg før 920
       Hardeknud ca. 920 - ca. 934  
   

 

 

 

www.fortidensjelling.dk Privacy. ©2021-25