fortidensjelling     danmarkskonger     fotos                   

 

Sagnkongerne

indtil Gorm den Gamle

Uffe hin Spages sejr over den saksiske kongesøn

.

.

Før Gorm den Gamle
Vi ved meget lidt fra denne tid, men nogle samtidige, eller næsten samtidige udenlandske skribenter, især fra de frankiske annaler, de engelske munke, vatikanets arkiver i Rom, de nordiske sagaer, skrev om markante danske konger. Der fandtes ikke historieskrivere i Danmark på denne tid. Et fælles indtryk fra skribenterne er, at de danske konger var endog meget krigeriske. Meget senere har Saxo Grammaticus og Svend Aggesen givet deres mening om sagnkongerne.


Mange af sagnkongerne har regeret over en del af landet, så der har været flere samtidig, så de kunne også overfalde hinanden.
Men, sagn er sagn, og intet er sikkert, slet ikke årstal.
Men, man kan vel også sige at sagn nok ikke kommer ud af ingenting, og det kan meget vel være at alle vore sagn engang var levende og virkelige.
Rækkefølgen som kongerne er opstillet i er ikke sikker.

 

       sagnkongerne Fortidens Jelling .

Kong

Rolf Krake

400-500 årene

Kong Rolf Krake


I Widsithkvadet, som er skrevet omkring år 600, står der et sted, oversat af prof. A.Olrik: Hrodvulf (Rolf Krake) og hans farbroder Hrodgar (Roar) kæmper mod vikinger og mod Hadbarder ved kongeborgen Heorot (Hjort)

 

Rolfs sidste kamp. Gl. litografi fra Hjortsvang Museum.

 

Rolf Krake var en ung mand, da han blev konge i Lejre, men han blev snart kendt over hele Norden for sin tapperhed og gavmildhed. De ypperste kæmper drog til hans gård for at blive hans hirdmænd.
Af den unge Svend Vøgg fik han tilnavnet "Krake", og da Rolf i stedet for at blive vred herover lønnede ham ved at give ham to guldringe, lovede Vøgg, at han skulle hævne Rolfs død, hvis han faldt for fjendehånd.
Af Rolfs kæmper var især de tolv besærker vidt berømte, og det blev sagt om dem, at de hverken var bange for ild eller vand. De bedst kendte af dem var nordmanden Bjarke og sjællænderen Hjalte.

Engang rejste Rolf med sine tolv besærkere til Upsala i Sverige for at kræve nogle kostbarheder af kong Adils og for at besøge sin moder Yrsa, der var gift med Adils.
Yrsa modtog dem godt, men Adils derimod havde ondt i sinde, men var meget venlig til at begynde med og bød dem ind i sin gildesal.
Det var et langt bjælkehus med bænke og borde langs siderne og et ildsted midt på gulvet.
Kong Adils trælle kastede så meget ved på ilden, at den begyndte at tage fat i klæderne på Rolf og hans besærker.
Da kastede de deres skjolde på ilden og sprang derpå igennem den, idet de råbte."Den skyr ej ild, som over den springer".
Dronning Yrsa kom nu til Rolf med kostbare gaver og bad ham skynde sig bort.
Adils satte efter ham med en hel hær, men Rolf standsede svenskerne ved at strø guld på vejen, så de fik travlt med at samle op.

Rolf havde indsat Hjartvar, der var gift med hans halvsøster Skuld til underkonge på Øland. Dan fik henstand med at betale skat i 3 år
Så kom han til Lejre med en hel hær og sagde at han ville betale det hele.
Rolf gjorde et stort gilde for ham, men om natten overfaldt Hjartvars mænd kongeborgen, og efter en hård kamp faldt Rolf og hans tolv besærkere. Ingen tænkte på at overgive sig.

Nu satte Hjarvard sig på Rolfs kongesæde, men det blev kun et kort glæde.
Vøgg kom frem og tilbød at tjene ham, men da Hjarvard rakte ham sit sværd for at han skulle lægge hånden på det og sværge ham troskab, stødte han det i Hjarvards bryst.
Så havde Vøgg hævnet sin konge, og gik glad i døden.

 

       
      Dan 300-400 årene
       Humble
       Lotther
       Skjold
       Halvdan
       Frode Fredegod 400 - 500 årene
       Roar 400 - 500 årene
       Helge 400 - 500 årene
       Rolf Krake 400 - 500 årene
       Hjarvard
       Vermund og Uffe Hin Spage 400 - 500 årene
       Chochilaicus omkring 515
       Ogendus  (Agantyr) ca 710
       Harald Hildetand ca. 710 - 770
       Sigfred 770 - ca. 800
       Godfred 800 - 810
       Regner Lodbrog 800 årene
       Hemming 810 - 812
       Sigfred II død 812
       Anulo død 812
       Harald Klak død 852
       Regindfrid død 814
       Rudolf død 873
       Rorik sidst omtalt i 873
       Horik I 813 - 854
       Horik II før 857 - efter 864
       Sigfred III 873 - 887
       Halvdan levede 873
       Helge 890 erne
       Olaf ca. 910
       Gyrd efter 910
       Gnupa efter 910
       Sigtryg før 920
       Hardeknud ca. 920 - ca. 934
   

 

 

 

 

www.fortidensjelling.dk Privacy. ©2021-25