fortidensjelling     danmarkskonger     fotos      links               

 

Sagnkongerne

indtil Gorm den Gamle

Uffe hin Spages sejr over den saksiske kongesøn

.

.

Før Gorm den Gamle
Vi ved meget lidt fra denne tid, men nogle samtidige, eller næsten samtidige udenlandske skribenter, især fra de frankiske annaler, de engelske munke, vatikanets arkiver i Rom, de nordiske sagaer, skrev om markante danske konger. Der fandtes ikke historieskrivere i Danmark på denne tid. Et fælles indtryk fra skribenterne er, at de danske konger var endog meget krigeriske. Meget senere har Saxo Grammaticus og Svend Aggesen givet deres mening om sagnkongerne.


Mange af sagnkongerne har regeret over en del af landet, så der har været flere samtidig, så de kunne også overfalde hinanden.
Men, sagn er sagn, og intet er sikkert, slet ikke årstal.
Men, man kan vel også sige at sagn nok ikke kommer ud af ingenting, og det kan meget vel være at alle vore sagn engang var levende og virkelige.
Rækkefølgen som kongerne er opstillet i er ikke sikker.

 

       sagnkongerne Fortidens Jelling .

Kong

Hardeknud (Knud I)

ca. 920-ca.934

Kong Hardeknud Knud I

Danernes konge.

Hardeknud, Svens søn, som kom fra Nortmannia (Norge eller Normandiet), berøvede Sigtryg kongemagten.

Hardeknud kom til Danmark, formentlig fra Normandiet, og betragtes som grundlæggeren af Jellingdynastiet.

Hardeknud havde sønnen Gorm, der senere blev konge i Jelling omkring 934, med tilnavnet den Gamle.

Kilde, Adam af Bremen


En anden kilde, Store Saga om Olav Tryggvason, har en anden fremstilling af Hardeknuds fremkomst:

Under Kong Gorm hændte det sig, at nogle af hans træller engang var sendt til Holseteland for at købe vin, som de førte på mange heste. Da de drog søndenfra tilbage over den skov som kaldes Mørkved, tog de natteleje i skoven. Det var ganske stille vejr. Som nu trællerne om natten var vågne, hørte de et barn græde inde i skoven, og da det blev lyst om morgenen, gik de ind i skoven for at lede efter barnet, men skoven var både trang og mørk. De nærmede sig efterhånden skriget og fandt omsider barnet. Det var svøbt i et linnedklæde, som var knyttet sammen foran på brystet. Da de løste knuden op, var deri tre guldringe, og barnet var indenfor svøbt i et silkeklæde. Det var den dejligste dreng man kunne se.
De tog ham med sig, og da de kom til Kong Gorm, viste de ham barnet i samme klæder, som de havde fundet det. Kongen øste vand på drengen, gav ham navn, og kaldte ham Knud efter den knude, som han førte på sig.
Denne dreng blev nu opfødt ved Kong Gorms hof, blev tidlig forstandig og udmærkede sig ved alskens færdigheder frem for de fleste, som var her i landet. Kong Gorm havde ingen søn, og da han elskede sin fostersøn Knud så højt, tog han ham i søns sted og ærede ham frem for alle sine frænder, så han bestemte, at Knud skulle være hans eftermand i regeringen. Han fik navnet Knud den Fundne.
Kong Gorm rådede ikke længe over landet, men døde af sygdom, men før sin død lod han Knud udråbe til konge over hele det rige, som han havde haft i Jylland. Kong Gorm blev da højlagt efter oltids skik.

Kong Knud lod stævne til et hovedting, og på dette ting lyste han for folket,om der fandtes noget menneske, fremmed eller indfødt, der kunne give ham sikker underretning om hans slægt, da ville han ophøje ham til rigdom og magt. Dette spurgtes vidt omkring. Og nu fortæller man, at en aften kom to saksiske mænd til Kong Knuds hof, og da de fik kongen i tale, tog den fornemste af dem ordet og spurgte: Er det sandt herre, at i har lovet den mand stor belønning, som kan underrette eder om eders æt. Kongen sagde, at det var sandt, og svor på, at han skulle også vel opfylde dette sit løfte.
Skulle lige så vel trælle som fri mænd opnå dette, spurgte gæsten videre. Ja, derpå skal ingen forskel gøres, sagde kongen.
Så har jeg først at fortælle dig, sagde den fremmede, at jeg og denne min ledsager er trælle hos en jarl i Saksland, men vi kunne give dig sikker underretning om din æt.
Arnfin jarl herskede over Holseteland, og vi var da hans trælle, men dog tillige hans fortrolige. Det hændte nu, at jarlen avlede et barn med sin søster, og det blev holdt hemmeligt, og da hun fødte barnet, blev det svøbt i silkeklæder, uden om hvilke der blev knyttet et linnedklæde, og deri blev knyttede tre guldringe. Derpå overgav man denne dreng til os, at vi skulle ombringe ham. Vi drog da hen i skoven Mørkved og bar barnet langt ind i skoven og lagde det ned ved rødderne af et træ og gik siden bort.
Og disse mænd sagde nu nøjagtige mærker om, hvor de havde båret barnet hen, så de træller, som havde fundet ham, erkendte, at det var på samme sted.

Kong Knud gav da de saksiske træller penge til at udløse sig med af trældommen, og bad dem dernæst komme til sig. De gjorde så, og da de kom tilbage til Kong Knud, gav han også sine træller, som havde fundet ham, frihed, og gav dernæst alle de frigivne jarledømme, og gjorde dem alle til mægtige mænd, som han havde lovet.
Deraf blev han kaldt Trælleknud.

Knud havde en søn, som han lod kalde Gorm efter sin fosterfader. Trælleknud rådede ikke længe over riget, men blev dog en navnkundig konge. Efter ham blev hans søn Gorm taget til konge og styrede riget under Regnar Lodbrogs sønner, og var mest i gunst hos Sigurd Orm i Øje.
Gorm opfostrede den søn, Sigurd havde med Kong Ellas datter Blæja. Gorm øste vand på denne dreng, gav ham navn og opkaldte ham efter sin fader Knud.
Han blev siden kaldt Hardeknud efter det sted Hørd i Jylland, hvor han blev født.

Hardeknud blev konge over Sjælland og Skåne efter Gorm, sin fosterfader. Hardeknud giftede sig, og avlede med sin kone en søn, som han lod kalde Gorm efter sin fosterfader. Da Hardeknuds søn Gorm voksede op, var han den dejligste mand, man kunne se for sine øjne, og han var stor og stærk og fortrinlig i alle færdigheder. Dog ansås han ikke for at besidde den visdom, som hans frænder før ham var i orde for.
Da Gorm var voksen, fik han en kone ved navn Thyre, en datter af den jarl i Jylland, som kaldtes Klakharald. Thyre var en dejlig og forstandig kvinde, og hun var den mægtigste af alle kvinder her i de nordiske lande. Hun blev kaldt " Thyre Danmarks Bod."

 

 

 

 

       
      Dan 300-400 årene
       Humble
       Lotther
       Skjold
       Halvdan
       Frode Fredegod
       Roar 400 - 500 årene
       Helge 400 - 500 årene
       Rolf Krake 400 - 500 årene
       Hjarvard
       Vermund og Uffe Hin Spage 400 - 500 årene
       Chochilaicus omkring 515
       Ogendus  (Agantyr) ca 710
       Harald Hildetand ca. 710 - 770
       Sigfred 770 - ca. 800
       Godfred 800 - 810
       Hemming 810 - 812
       Sigfred II død 812
       Anulo død 812
       Harald Klak død 852
       Regindfrid død 814
       Rudolf død 873
       Rorik sidst omtalt i 873
       Horik I 813 - 854
       Horik II før 857 - efter 864
       Sigfred III 873 - 887
       Halvdan levede 873
       Helge 890 erne
       Olaf ca. 910
       Gyrd efter 910
       Gnupa efter 910
       Sigtryg før 920
       Hardeknud ca. 920 - ca. 934
   
   

 

www.fortidensjelling.dk Privacy. ©2017-21