.
Kong Frode Fredegod
Frode Fredegod er
en af Danmarks største konger i hedensk tid. Han underlagde sig hele
Norden og mange østlige folkeslag og stammer. Han skabte orden ved
fremsynet og retfærdig lovgivning, både i Danmark og for de overvundne
folkeslag.Da han har besejret russerne, pålægger han dem først at føre
krig på samme måde som danskerne.
Hvis nogen vovede at voldtage en ugift kvinde, skulle han
straffes med afskæring af visse legemsdele eller betale tusind mark i
bod for overgrebet.
Han sejrede over 170 østlige konger, enten af hunner-oprindelse eller
konger der havde tjent under hunnerne.
Frode Fredegod som skabte fred, moral og civilisation overfor danskerne
og deres naboer dræbtes af en troldkvinde, der omskabte sig til et søuhyre.
Hans folk var bange for at hans mægtige rige skulle gå i opløsning, når
han ikke var mere og vedblev at køre ham rundt i saltet tilstand. Til
sidst var han dog så forrådnet at han måtte gravsættes. Han blev
begravet på Sjælland, i den landsdel der blev regnet for den
fornemmeste i hans rige.
.
.