-
Indskriften på
den lille jellingstens forside
.
-
kurmr kunukr
Gorm konge
-
karthi kubl
thusi
gjorde kumler disse
-
aft thurui
kunu sina
efter Thyra sin kone
-
tanmarkar but
danmarks bod
Gorm konge gjorde
kumler disse efter Thyra sin kone Danmarks bod.
- .
- .
- .
- .
-
- På bagsiden af stenen står der /Danmark/
- .
Den lille runesten
i Jelling bærer de ældste ord vi kender fra en dansk konge. Det
er første gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude i
Europa havde det på den tid været i brug i hvert fald i 75 år.
Det første sted, vi læser navnet Danmark, er i kong Alfred den
Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i
Wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af
det nordlige Europa, hvor betegnelsen "dene mearc"
bruges om det danske område. Reginos krønike, skrevet ca. år
900 i klostret Prum ved Køln, har ved året 884 en omtale af
Denimarca, Så navnet var ikke noget nyt påfund, da Gorm i
950erne brugte det på sin mindesten over Thyra.
Gorm døde i
vinteren 958-59. Hans kones dødsår kender vi ikke. Men da Gorm
blev fundet under Jelling kirke, viste undersøgelsen af
skeletdelene at han var mellem 35 og 50 år da han døde. Han var
altså født mellem 908 og 923. Da hans søn Harald overtog magten
i 959, må Gorm være født tidlig i dette tidsrum. Gorm rejste
sin sten "efter Thyra". Hun er altså død før ham, men
næppe meget før ham, hvis de har været jævnaldrende. Han
kalder sig konge på den lille runesten, så den må være rejst
efter at Gorm fik kongeværdigheden i begyndelsen af 940erne og
inden 958, hvor Gorm selv døde.
Ordene "Gorm
konge" står næsten som en overskrift, med større skrift
end de øvrige linier. Kumler står i flertal og betyder minder, så
der må have været mere end runestenen. Sandsynligvis er Thyra
blevet begravet i en stensætning med runestenen som en slags
gravsten. Der er næppe meget håb om at finde Thyras grav. Hvis
den har ligget centralt i højområdet, ligger den måske i den
nuværende kirkegård. Her har mange senere grave selvfølgelig
slettet alle spor.
Der har været
spekuleret meget over den lille runestens oprindelige plads. Måske
på en af højene, eller i spidsen af stensætningen eller i nærheden
af dens nuværende plads. Vi ved at i 1627 lå stenen ved kirkedøren,
hvor den blev brugt som bænk og at den senest i 1639 er opstillet
på sin nuværende plads.
..
.....
Harald
Blåtands tresidede runesten
Harald Blåtands
mindesten over Gorm og Thyra er selv i dag 1000 år efter den blev
opsat et imponerende monument. På den tid trådte indskriften og
billederne endnu tydeligere frem. Datidens kunst var præget af stærke
farver, og farverester er fundet på andre runesten der har ligget
beskyttet i jorden. Runetegnene og billederne stod ikke neutral
mod den nøgne sten, men vakte opsigt på lang afstand med de stærke
farver.
.
Skriftsiden
Teksten på
skriftsiden lyder således
Haraltr kunukr bath
kaurua
Harald konge bød gøre
kubl thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader
sin
auk aft thaurui muthur sina sa
og efter Thyra moder sin, den
haraltr ias sar uan tanmaurk
Harald som sig vandt Danmark
ala auk nuruiak
al og Norge
auk tani karthi kristna
og danerne gjorde kristne
Kong Harald ville
huskes for nogle bestemte ting, så han satte en runesten, der
skulle blive stående. Det gjorde den, på nær nogle cm. på
sin oprindelige plads. Den måler 2,43 m. i højden over jorden.
Stenen er tresidet.
- .
Løvesiden
al og Norge
Kong Harald har
brugt de bedste rådgivere og håndværkere til arbejdet. Selve
stenhuggeriet er udført af to personer. Først er udsmykningen
hugget, og derefter er runerne slået af en runekyndig person.
Arbejdet med stenen kan have varet et års tid. Nogle afskalninger
på stenen kan skyldes varme fra kirkebrande. De tre kirker af træ
brændte alle.
Kristussiden
og gjorde danerne
kristne
Nordens ældste
billede af Kristus.
På denne side
ses en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om
hovedet. Den korsfæstede Kristus uden kors. De to billedsider
indrammes af bånd og tovværk, som er sammenhængende, hvilket
tyder på at billederne skal læses som en helhed.
Den store sten står
næsten på sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes
op, og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det
viste sig at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden
øst for stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder på at stenen
er rykket en lille meter mod vest.
Denne rykning er
sikkert sket da Caspar Markedaner i 1586 lod stenen opgrave.
Dengang har den måske også været ved at vælte, samtidig med
at den var delvis dækket af jord. Udgravninger i 1981 ved
kirkens sydmur viste, at kirkegårdens overflade var steget med
en meter siden kirken blev bygget. Så giver Caspar Markedaners
ord "opgrave" pludselig mening. Han hævede stenen, måske
med vægtstænger, og stenen kunne let forskubbe sig en smule.
-
.
Læs
om Danmarks dåbsattest
Læs
mere om Harald Blåtands runesten
.
Runestenene i Jelling 
